@trinefrederikkeGroove Dans – Hvad er det så?! – trinefrederikke
Min frygt - Tandlægens glæde

Groove Dans – Hvad er det så?!

Ja! – hvad er det der dans for noget. Jeg ved det ærlig talt ikke?!

Hvad er det, der får kvinder til at stå latterligt tidligt op, fredag morgen, for at hoppe ud i bilen, iført nattøj, og suse afsted til dans? Oven i købet for mit vedkomne, at køre i kortege kørsel fra Holbæk til Frederiksberg, sammen med de 100vis af andre morgen-muldvarper, der sidder søvndøsigt bag rettet, og tøffer stille afsted ud i virkeligheden. JEG VED DET IKKE?!

Men må jo så nok også erkende, når jeg tænker ordentligt efter, så er der noget der drager mig?! Noget som jeg slet ikke kan undvære det mere ?! 😱 Min underbevidsthed smiler ved tanken om hyggebelysning, lækker musik og en time i mit eget selskab og sind, og ikke mindst, regneorme-dans i pyjamas?! Jeg ved det lyder vanvittigt, men det er det, der er ved at ske!!😳

img_7660

img_7659

img_7656

På en eller anden måde, er det som om min sylfide krop har ændret sig, fra at være en grøn asparges til at være en lækker Lille Dullemis med dejlige former. Og jeg sværger! – badevægtens nål har ikke flyttet sig en millimeter ! Men jeg ser anderledes ud i spejlet ?!!

Og min indre Dullemis får da heller ikke bare frit spil, nej, hun er altså forbeholdt privatlivets hemmelige rum, men der sker alligevel noget med humøret, når man får ændret sin selvopfattelse af en kedelig leverpostejskvinde fra provinsen til at være en lækker sexy mama, med bløde sensuelle former!

Og selv om min Dullemis, måtte blive hjemme, så kom dansemusen alligevel på overarbejde den anden dag, da jeg var i byen med veninderne. Jeg har længe følt, at jeg var den eneste kvinde i dette univers, udover de 19 andre kvinder, jeg går sammen med, der ved hvad Groove-Dance er, OG har prøvet det.

-Men lige dér på dansegulvet spottede jeg den ene dansemus efter den anden, og visse kvinder havde vist oven i købet fået smuglet deres indre dullemis med ogs. Det var så fedt at se og opleve, at kvinderne bare gav den gas, og hyggede sig. Som om vi var til privat pyjamas fest – som et søsterskab med et hemmeligt kodeks og forbudte moves.

Tilgengæld, til min store ærgrelse, var der ogs en flok mænd, som i den grad kunne TRÆNGE til at lade DERES indre ‘dullemis’ blive hjemme og evt. Lige tilmelde sig en gang Groove hos sødeste Kirk. Der var da mere end én fra det mandlige køn, som hverken kunne følge en simpel rytme eller lave moves, og faktisk nærmest var til fare for sig selv, – og alle os andre, i øvrigt. Og jeg ved godt at man ikke kan gøre noget rigtigt eller forkert i Groove, man skal danse det man FØLER. Men seriøst, regl nr 1, er at man ikke må være til fare for andre! Og helt ærlig, hvis man føler for at slå andre i gulvet med uhæmmet bevægelser, hvor er vi så havnet ?! Man kunne måske tro det var mængden af alkohol, der havde sat sit spor, men lige der tænkte jeg faktisk, at det måske kunne ha hjulpet med et shot eller to ?!

I kender reklamen “husk hvad blomster kan gøre” – jeg kom til at tænkte, at der umuligt kunne være buketter nok i verden til at rumme de mænds livsfarlige bevægelser? Eller måske, måske er deres koner bare meget rumlige af natur?!

Der skal jeg dog for en god ordens skyld skynde mig at sige, at det jo langt fra gælder alle mænd. Fx min venindes nye fyr, sikke han kunne danse, og der vil jeg bare sige “Tillykke Smukke Kvinde, der har du altså gjort dig et scoop! Hold fast i ham!”

! – men tilbage til den hyggelige gamle gymnastik sal. Jeg oplever nu, at der er noget befriende over, at der ingen serier og koreografi er, man kan simpelthen ikke gøre noget forkert!

img_7652

Og selv om man ikke mærker det først, så er der alligevel sket noget med måden, der fx bliver rørt i gryderne, og måden, der blir dækket bord eller støvsuget. Er som om, at alle dagens gøremål er blevet tilført en gang moderne ballet, og det er helt uden jeg selv har bemærket det, i første omgang. Det var først da yngste arvingen, helt forskrækket sagde “hva laver du mor?!” da jeg med en smuk og elegant pirouette fik smidt grønsagerne i gryden, at det gik op for mig, at noget var forandret. Det hele er ligesom bare blevet lidt lettere og lidt sjovere.

img_7675

Lånt fra nettet.

Jeg har også lært at gå den lækreste catwalk, og poserer til Madonnas “Frozen” og Carly Rae Jepsens “Run Away With Me” i bare tær – ikke noget snyd med høje stilletter! Og det er ikke den letteste kunst. I øvrigt super lækre numre, musik numre!

Visse af kvindernes mænd undrer sig måske, og frygter at deres kvinde er dem utro, fordi de lister afsted tidligt fredag morgen. – men det er faktisk slet ikke så slemt endda, faktisk vil jeg vove og påstå, at denne undervisning i sensuelle bevægelser og kropsbevidsthed, er ganske sundt for parforholdet, og det er slet ikk så dårligt endda, at få lidt proffessielt undervisning i strip-moves. Husk på, at jeg taler af erfaring, når jeg advarer om at kaste sig hovedkulds ud i den slags. Strip i privaten er godt, øvelse inden, er meget bedre!! ( læs her, hvordan mit strip-show gik)

Seriøsiteten er så ekstrem, at det næsten handler om liv eller død, hvis der grines på forkerte tidspunkter. Det er super imponerende, og det skaber en ro. For det gør jo at alle kvinder, hver og en fordyber sig, med en høj koncentration, og derved får fuldt udbytte af undervisningen.

img_7653

– Og tilmed slipper man for frygten om fingre, der peger og griner, og det gir de tryggeste rammer, og muligheden for at slippe kontrollen, og bare danse amok. Her er det værd at huske reglen om, at når du peger på een, peger der tre fingre tilbage på dig selv, så det kan slet ikke svare sig. Vær i dig selv. Der findes da ikke noget mere sexet end en kvinde, der føler sig smuk.

Jeg er spændt og forventningsfuld, tør slet ikke tænke på, hvad dette kan ende med!

❤️Nyd livet og dans, du får én chance!❤️

De aller bedste hilsner, Trine Frederikke

1 kommentar

  • I’m impresѕed, I must say. Rarely do I encounter a blog that’ѕ both equally educatіve and entertaining, and without
    a doսbt, you’ve hit tһe nail on thе head. The problem is something too few
    folks are speaking intelⅼigеntly about. Now i’m ѵery happy
    I stumbled acrosѕ this in my search for something concerning this.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min frygt - Tandlægens glæde