De fleste har, lige som jeg, nogle ufravigelige traditioner omkring juleaften, det gælder sig hvem man er sammen med, maden, gaverne, underholdning, kirken osv osv. Min familie er INGEN undtagelse; De sidste mange år har Mommy Og Daddi’O, dannet rammerne om perfekte jul; min mor er fuldstændig genial til at lave julemaden, og min far, hjælper til, hvor han kan, samtidig søger han for det helt rigtige symmetriske juletræ, smukt pyntet og som altid, med levende lys. Gæsterne er en god miks af dem, som står børnebørnene allernærmest. Og så bare lige for at toppe det idyliske med lidt mere idyl, så når de da også lige et smut forbi kirken, inden maden serveres, total overskudsagtigt! Julen er en tradition,...

Torsdag var der egentlig lagt op til at vi skulle ha’ sprunget faldskærm (tandemspring) men det blev aflyst pga. vejret, men det var okay, for det betød at jeg kunne komme med på besøg hos SWAT-team Virginia Beach. Det startede super fedt med den vildeste tur i deres kyst-vagt både. Der er altså smæk på, når Gutterne trykker gas-håndtaget i bund, og det var tydeligt at mærke at Betjentene selv nød deres job. En hel igennem fantastisk oplevelse! Efter en fin frokost, bestående af pulled pork (det er de åbenbart helt pjattet med derovre) var der opvisning af deres hundeafdeling, K9. Vejret, der tidligere havde været noget ustabilt blev pludseligt meget stabilt, og vor Herre valgte at tænde for den...

De fleste mennesker kan sætte sig ind i, at det er angst provokerende, at mødes med en hel flok ukendte mennesker, for at tage på ferie med dem. Bevares, det er da spændende, men vi har alle vores personligheder og særheder. Dertil kommer så, at størstedelen af deltagerne har enten fysiske- eller psykiske lidelser, nogen endda begge dele. Hvad ville det betyde på turen, og hvad ville mine skavanker få af konsekvenser, ville jeg overhovedet opleve nogle begrænsninger, man vil jo så nødig fremstå som en svag sjæl. Jeg var virkelig spændt! Flyveturen til London var hurtigt overstået, og vi var hurtigt videre i næste fly, der skulle få os tværs over Atlanterhavet. Jeg havde aldrig fløjet så langt før,...

Da jeg meldte mig til den første spinningstime var det ikke uden fordomme! Normalt har jeg ikke fordomme! – men lad os bare være ærlige, sportsfolk er et underligt folkefærd i sig selv, det indrømmer jeg gerne; hvem andre end træningstosser melder sig frivilligt til en gang kollektiv svede-klub? Men spinning? – En sal fyldt med fast monteret cykeler og en STORSKÆRM, hvor vi LEGER, at vi kører i samlet flok en tur igennem bjergene??? Vel og mærket imens en hardcore instruktør råber og skriger, at vi skal trampe hårdere, hårdere! Det virker på mig helt fjollet! Og forresten, i al beskedenhed, var det nu ikke min første spinningstime. Den første erfaring ligger 15 år tilbage, men er en oplevelse,...

En stille og rolig aften, der pludselig ikke var så stille og rolig alligevel, og helt uforvarent kom til at handle om ren overlevelse, nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde! Jeg var MEGET TÆT PÅ NØGEN! I aftes da jeg var ved at være putteklar, insisterede hundene på at komme ud en sidste gang. Modsat min aften-rutine, blev de lukket ud i haven via vores ‘gæste’dør. Da jeg stod, og børstede tænder, kunne jeg høre den mindste hund gå amok og gø som en gal ude i haven! Det skal han selvfølgelig ikke, og slet ikke kl. 22.30, så jeg fik hurtigt afsluttet tandbørstningen, og kaldt hundene ind. Bøffe kom med det samme, men Monty kom ikke, formentlig fordi...