@trinefrederikkeBe strong – Be You ! – trinefrederikke

Kys din indre dæmon, kærligt!

Det er lidt pudsigt, hvordan Efteråret 2018 handlede alene om overlevelse, og hvordan tingene pludseligt ændrede form i 2019; Jeg var ked af det meste indhold i mit liv, og havde svært ved at se lyset og fremtiden. Familie-livet og pligterne holdt mig i gang, i mens humøret og livsglæden stille og roligt sivede ud af mig. Mit job i træningscenteret var begyndt at kede  mig, at sidde i receptionen og vide, at jeg havde ramt mit livs karriere-loft, gjorde mig ked af det. Var det virkelig mit livs skæbne? Jeg var glad for alt ved jobbet, bortset fra opgaverne, og det var ikke holdbart. – Men vidste heller ikke lige hvad jeg skulle gøre. Da jeg tog groove-facelitator kursus...

Politiet var min identitet!

Igår var jeg til førstehjælpskursus. Total angstprovokerende for mig, men nødvendigt, hvis jeg vil have et job i et motionscenter. Skræmmende, for hvilke forventninger havde de øvrige deltagere til hende dér, den tidligere politibetjent. Kunne jeg overhovedet huske noget som helst af det, jeg lærte for snart 9 år siden? Hvor meget nyt er der sket siden? Ville det vække traumer i mig, at tale om død og ødelæggelse?  Virkeligheden er, at jeg er politibetjent af kød og blod, og vil altid være det, helt ind i mit hjerte; jeg trives aller bedst med ‘kundekontakt’, at være udadvendt, hjælpsom, og serviceminded, – så meget, at jeg flere år efter, at jeg har sluppet jobbet, stadig er betjent, ikke i forhold...

Når modet svigter… – om min sceneskræk!

For noget tid siden talte jeg med en god ven om min sceneskræk, han sagde til mig: ”Trine, jeg forstår dig ikke. Du er smuk, dygtig, talentfuld, har en fantastisk udstråling og er god til det du gør, hvad er du så bange for? Hvad er det værste der kan ske?” Det skal jeg sige dig… Når det hele livet har været en straf, at være præcis de ting du nævner der, så pakker man de egenskaber væk, og så holder man op med at tro på, at det kan være kvaliteter. Jeg er i øvrigt ikke særlig god til at tage i mod komplimenter, så den dag blev jeg bare mundlam, rødmede og sagde tak! Kender I det, når...

Pokkers til jul, og dens traditioner!

De fleste har, lige som jeg, nogle ufravigelige traditioner omkring juleaften, det gælder sig hvem man er sammen med, maden, gaverne, underholdning, kirken osv osv. Min familie er INGEN undtagelse; De sidste mange år har Mommy Og Daddi’O, dannet rammerne om perfekte jul; min mor er fuldstændig genial til at lave julemaden, og min far, hjælper til, hvor han kan, samtidig søger han for det helt rigtige symmetriske juletræ, smukt pyntet og som altid, med levende lys. Gæsterne er en god miks af dem, som står børnebørnene allernærmest. Og så bare lige for at toppe det idyliske med lidt mere idyl, så når de da også lige et smut forbi kirken, inden maden serveres, total overskudsagtigt! Julen er en tradition,...

Sovesal?? – Ja klart!

Så ! Jeg taler så ofte om at bryde grænser, udfordre sig selv, komme ud af sin comfort-zone osv, og det også meget godt alt sammen, men nogen gange er det bare for meget! Og nogen gange ville jeg ønske en kærlig sjæl stoppede mig i kampens hede, og sagde ‘Rolig nu Trine-pige, dét her behøver du virkelig ikke!’. Som fx. da jeg pludselig så mig selv på en mindre sovesal, godt nok kun for kvinder, bevares! – men hele tanken var at jeg skulle have en god nats søvn i stedet for at bruge tid og energi på at køre fra København til Holbæk og tilbage igen. En god ven havde stoppet mig lige dér, og gjort mig opmærksom...