Denne smukke frostklare morgen, sneg jeg mig søvndøsigt afsted i min lille elskede Græskar-karet til en omgang stille og rolig morgensvømning. Iklædt nattøj og panda-øjne ( læs: daggammel mascara, jeg glemte at fjerne i aftes inden jeg væltede omkuld på Divaneseren) tog jeg afsted med en forventning om at møde de sædvanlige 10-12 morgenfriske m/k pensionister. Nu hvor jeg endelig er blevet optaget som et fast medlem af de sædvanlige morgensvømmere, passer det mig glimrende med rutiner som; faste pladser og ingen sniksnak under bruseren. Og de få, der normalt hænger ud på bassinkanten med en kop kaffe taler så lavmælt at det ikke generer os andre. En rigtig behagelig oplevelse. Men denne morgen skulle blive alt andet end behagelig....

Igår, mandag, var jeg til foredrag med tidligere jægersoldat Magnus Hansson. Jeg har, som så mange andre set Magnus, som den hårdtslående instruktør i Korpset, sendt på Tv. Jeg syntes, det er et spændende program, og efter første sæson, tog jeg da også til foredrag med ’Rat’, Thomas Ratsack. Foredraget var et udemærket indslag af røverhistorier og gav et godt indblik i en ellers lukket verden. Anderledes var det, da jeg tog afsted i går, Magnus gav tidligt i tv-programmerne udtryk for at han havde PTSD, uden at komme yderligere ind på emnet. Derfor spidsede jeg øre, da jeg hørte han kom med et foredrag. Her var altså en modig mand! Han er den første person, jeg kender til, der...

Min blog hedder et smug kig til livet, det betyder, at det indimellem også er et indblik i mit liv, hvor ikke alt er lyserødt, idag har jeg valgt at skrive uden filter, om det knap så (S)kønne – mit liv med PTSD. Det er sjældent jeg vender vrangen ud på mig selv, og fortæller om min skade, som er skyld i, at jeg mistede mit job som politibetjent i 2015, en karriere, der sluttede før den startede. “Du er den historie du fortæller om dig selv” – og jeg ønsker ikke at være hende den syge politibetjent, jeg er meget mere end det. Det er ikke tabu for mig, spørg du – får du svar, men der er da så...