@trinefrederikkeMin frygt – Tandlægens glæde – trinefrederikke
Fra Dansemus til Dullemis !

Min frygt – Tandlægens glæde


Fredag morgen meget tidligt, startede den ondeste tandpine, og det var ikke så godt, for jeg går ikke til tandlægen, hvis jeg kan blive fri. og jeg gør det af princip, slet ikke på en fredag, hvor der er en reel risiko for, at weekenden kan blive hel ødelagt.

Allerede nu fornemmer læseren måske en barnlig adfærd omkring tandlægebesøg, og det kan der måske være noget om. – Der er ikke mange ting, der kan skræmme mig. Men lige præcis tandlægebesøg, uanset anledningen, sætter mit angst-barometer voldsomt på overarbejde.

Nej altså, lige bort set fra dengang, hvor jeg netop havde overlevet det årlige tandeftersyn med nul-huller. Nysgerrigt, men forsigtigt spurgte jeg tandlægen til tandblegning. Noget jeg længe havde overvejet. Total forbløffet og meget overrasket kiggede han mig dybt i øjnene over kanten på hans briller, og spurgte om det var en tandblegning til mig ?!

Ja?!” svarede jeg tilbage, meget begejstret. Husk på, jeg havde jo overlevet endnu et tandeftersyn, uden en eneste skramme. Spontant slog tandlægen en høj, hånlig latter op “HA HA HA, jeg tror slet ikke, der findes en nuance lysere end det du allerede har?!” Så råbte han på klinikassistenten “MONA! MONA?!” – “Ja?” svarede hun.

Prøv lige at se på Trines tænder…” undersøgende stod de nu begge, bøjet ind over mig, som to detektiver på sporarbejde. “Vi kan da ikke blege de tænder, mere end de allerede er?! Hva?! HA HA HA!” Så grinede de begge højt til hinanden, som om jeg havde sagt dagens bedste vits. Jeg var der ikke helt med dem, men tog det trods alt som et kompliment, og gik lettet og stolt derfra.

Billed lånt fra nettet

Billed lånt fra nettet

Tilbage til min tandpine. Modvilligt ringede jeg til tandlægen “Har i en akut-tid, som IKKE er idag?”

Lidt overrasket i den anden ende blev der spurgt venligt, men undrende, hvorfor jeg ikke ville ha en tid samme dag. Beklageligvis kom jeg til at lyve lidt, og sagde, at jeg ikke havde tid, – jeg havde ikke andet end tid. Sandheden var jo bare, at jeg ikk kunne overskue, at se min angst dybt i øjnene på sådan en ellers dejlig fredag. Så længe jeg bare havde Panodil gik alt nok fint. Jeg fik en tid om tirsdagen, som så var idag.

Smerterne havde ellers fortaget sig lidt, men det tog ikke mange sekunder for den gode tandlæge at konstatere, at det var visdomstanden, den var gal med. Et røntgenbillede senere, var konklusionen klar, den tand skal ud! Og lige dér blev jeg ramt af en frygtelig nervøsitet. Nogle vil kalde det decideret angst.

Billed lånt fra nettet

Billed lånt fra nettet

I et forsøg på at skjule min nervøsitet, jokede jeg med, at jeg da heller ikke havde noget imod at sponsere hans nye Porsche. Så kiggede han stift på mig, og svarede noget fornærmet “Nej nej, jeg kører hverken fransk eller italiensk

Og lige dér gik det op for mig, at det var temlig uheldigt, at fornærme sin tandlæge kort før en tandudtrækning, men ikke desto mindre forsatte jeg “Okay, du kører VW?” , “Jep” svarede han “Golf 3 og den er lige blevet opgraderet med ny motor og bremser” , “Okay, dejligt, og nu mangler du altså nye lavprofil fælge?!” Så var vi færdige med at snakke om biler!

Nå! Lad os få den lille hooligan ud!” Han elsker at bruge termer fra mit tidligere fag og meget rart egentlig, for jeg ved jo præcis, hvad han mener. Men jeg skal ikke af med nogen hooligan! Det stod hel klart!

Dødsens angst, gik det op for mig, at jeg har fået en alder, hvor de trækker tænderne ud i stedet for at reparere på dem. At det skulle overgå mig, og så nu?! ALLEREDE?! Mit liv er jo slut??!!

Man kan udsætte mig for meget, men en tandudtrækning, så er jeg skredet! Tandlægen er desværre i denne sammenhæng, meget professionel og meget erfaren, så han spærrede hurtigt vejen. “Hør her betjent, det her er ingen sag, jeg har 12 minutter inden næste patient, og det er tid nok til at trække DIN tand ud OG nå en kop kaffe.” Som om det skulle berolige mig?!

Åh Gud, hvor jeg fik det dårligt! Der findes JO absolut ingen gode historier om visdomstænder! Og det gjorde jeg min tandlæge klart. Han grinede overbærende “Nej selvfølgelig gør der ikke det, folk gider da ikke snakke om visdomstænder, der er gået godt??”

Min underlæbe vibrerede, og vandet steg i mine øjne. “Er du virkelig helt sikker på, at den skal ud? Er det virkelig den helt rigtige løsning??” Han nikkede, han indså nu, hvor alvorlig situationen var.

Mark Ryden – Billed lånt fra nettet

Kan jeg komme i fuld narkose?” Oprigtigt skræmt, blev jeg meget meget lille i den tandlæge stol. Tandlægen mente, at jeg var voldsomt hysterisk, og at det var en stærk overdrivelse overhovedet at tale om narkose, når hele indgrebet fra start til slut tog max 10 min. Han pralede endda med, at rekorden var 9 sekunder, men det var altså en tand i overmunden, og min sidder i undermunden. Jeg var ikke imponeret!

Lammet og hjælpeløs, sad jeg i stolen og følte, hvordan al liv forlod min krop. Han foreslog nu et middel, som skulle indtages 30 min før tandudtrækningen, og som ville give mig en gedigen brandert på. Så ville jeg være ved bevidsthed under indgrebet, men dog være påvirket i en grad, der både virkede sløvende og beroligende, men det krævede så, at jeg havde chauffør på. Han sammenlignede midlet med det, de grimme fyre bruger i byen til at få en pæn pige med hjem. Jeg var lige glad! Jeg forstod hans joke, men grinede ikke! Tilgengæld øjnede jeg straks chancen for at udskyde min død, og sagde “De piller tar vi! – det er lige mig at få en ordentlig skid på!” Det har jeg som bekendt skrevet om tidligere!( læs historien her) 

Han lod mig slippe, men havde desværre først tid om en uge. Og der var jeg igen slet ikke enig med ham. Jeg syntes tilfældigvis, det var alle tiders, at han først havde tid om en uge, og pludselig virkede min tandpine slet ikke så slem alligevel.

Jeg vil nu forsøge at vende min dårlige hukommelse til noget positivt, ved at glemme min nærtstående død. Det er bare som om, at det man rigtig gerne vil glemme, ikke kan glemmes, og det der er super vigtigt at huske, det glemmer man, hvorfor er det sådan??!!

Nu må jeg så bare nyde den sidste tid. Jeg behøver ikke nævne, at jeg allerede nu, bare få timer efter jeg har forladt tandlægestolen, har fortrudt optil flere gange, at jeg ikke bare fik revet den skide tand ud, på de lovet 10 min?!

❤️Pas på hinanden og Jeres tænder❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Dansemus til Dullemis !