I 2010, for 6 år siden, præcis på denne tid af året, knoklede jeg min røv i laser, sammen med mine kollegaer, mine klassekammerater, for at bestå de sidste prøver på Politiskolen. Endelig kunne vi kalde os, fastansatte politibetjente. Dette var kulminationen på en drøm, som var startet tilfældigt, godt 3 år tidligere.

Efter 10 måneders ventetid, har jeg endelig fået godkendt et behandlingsforløb på Center for hjerneskade på Amager. Jeg var afsted første gang i torsdags, og selv om jeg ofte blir beskrevet som en kvinde med en engels tålmodighed, så var selv den blideste og mest tålmodige sjæl, kommet på uendeligt hårdt arbejde denne dag. Jeg er sikker på, vi bare lige skal i gang, al begyndelse er jo som bekendt svært. Meget svært åbenbart! Når man som mig, efterhånden er mere Bondetøsen fra Odsherred end Dullen fra Vestegnen, så er det altid noget af et kultur-chok, bare at kører fra Holbæk til Amager. – Fra Holbæk, hvor jeg er noget nær den eneste bil på vejen, til at komme til...

Dette indlæg handler om, når et venskab mellem veninder, pludselig går fra at være et overfladisk kaffe-drikkeri på den lokale cafe, til at være et dybt og meget vigtigt venskab, som for mit vedkomne går langt ud over min forstand og langt ud over, hvad jeg tidligere har oplevet i mine andre venskaber! På godt og ondt! To ulige ( umage om man vil) kvinder, der opbygger en relation, baseret på ønsket om at lære noget af den anden. Det fører en del pudsigheder med sig! Først og fremmest fordi kvinderne, hver i sær, godt ved inderst inde, at der skal forandring til! – men også fordi de har begge brug for hjælp, på alle tænkelige måder, på de nye...