@trinefrederikkeVild med Dans fredag d. 13.?! – trinefrederikke
Skaldyrsforgiftning eller fuldesyg??

Vild med Dans fredag d. 13.?!

Jeg er som bekendt ikke bleg for at tage i mod en udfordring. Og nytåret er for mig symbolet på forandring. Der, hvor man hanker op i sig selv, laver vanvittige nytårsforsæt, finder mod til at prøve nye ting.

Jeg har før skrevet om, at jeg søgte en ny hobby, og meget er prøvet igennem året, der netop er gået, noget gik godt, noget gik mindre godt. Triatlonstævne tjek, det gik godt, mere af det. Voks behandling af ny veninde, tjek, gik dog mindre godt. Note til mig selv: hold dig langt fra at kombinere voks med ny veninde. Resultat voksen bliver hængende, det gør veninden nødvendigvis IKKE!

blogbilleddec2015

Hvert år, sidst på året, når ”Vild med dans” går i gang med sæson 90210, så undrer det mig, at TV2 ikke ringer til mig?! Helt ærlig for at sige det lige ud, pisse tøse-fornærmet er jeg. Come on! Jeg er da så ukendt, at jeg burde være kendt nok til at kunne deltage?! Og jeg vil SÅ GERNE LÆRE AT DANSE!

For at være selvfed et øjeblik; I 2005 havde jeg mine 15 min. of Fame, det burde da være tilstrækkeligt til, at jeg er et obligatorisk emne til det program? Jeg blev faktisk så kendt, at jeg blev kendt for et program, jeg slet ikke havde været med i?! Folk stoppede mig flere år efter på gaden og spurgte om det var mig fra De unge mødre, og til sidst, magtede jeg faktisk slet ikke at forklare sammenhængen, og sagde bare ”Ja”. Men der kom sgu da ikke nogen indbydelse til De Unge Mødres 10 år jubilæum eller 200’afsnits fest. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg skrev til Kaare Sand og klagede min nød. Svaret lød, at jeg ikke var en ‘Rigtig Ung Mor‘, ret beset er jeg vil rigtig ung mor uanset?! Nu venter jeg så på, at han holder reuninon for de medvirkende på ”Tv Reportagen” – som om nogen husker det program?!

Derfor var glæden stor, da jeg læste at Kirk Rønler (www.kirkronler.dk) søgte bloggere til hendes danseforløb. Uden at læse nærmere tilmeldte jeg mig med det samme. Blev nok grebet lidt af stemningen lige der. Det vil jo så vise sig senere.

Kirk er en super aktiv kvinde inden for selvudvikling og afholder diverse former for foredrag, bla. ”Slut fred med din krop” og ”Sådan får du en kæreste” begge dele højaktuelt for mange, men det var lige som ikke nok. Så afholder hun fx et danseevent på en enkelt fredag aften, som har overskriften Ladies Night, hvor der fristes med lækre moves, forfriskende punch og snack. Super ide til at kick-starte en aften i byen med veninderne. Men jeg er ikke lige der, hvor jeg har brug for en kæreste eller at slutte fred med min krop, eller i øvrigt trænger til at kick-starte nogen bytur. Det her gør jeg for MIG! – så jeg gik all in og tog imod tilbuddet om de 6 danse-lektioner.

6 fredage med 1 times morgendans, på Frederiksberg. Aner ikke, hvad jeg er gået indtil, men jeg er åben og der bliver lovet mere energi og livsglæde, go musik, dejlige rytmer og glade kvinder. What’s not to like?!

Groove ?? Smag lige på ordet, lyder det ikke lækkert?!! Forestiller mig, at det er en fancy udvikling af Zumba, måske kombineret med Salsa og Rumba. Sådan noget eksotisk og lækkert, i små serier. Det er bare liiige mig!! – Jeg glæder mig hel vildt!!

Lige nu er min største frygt, at første dansklektion er planlagt til en fredag d. 13.?!

Jeg er så pokkers overtroisk, at nogle vil mene det er sygeligt. Det kan da kun gå galt?! Er I klar over, hvor meget der KAN gå galt?! Der er mange elementer, der kan gå galt! Alt fra vejret, bilen, trafikken, fare vild i indre KBH, for ikke at tale om at sove over sig, eller glemme det meste af mine sager måske endda glemme mig selv?! – det er jo s(k)et før!!

Altså, fx det der med den latterlige sorte kat, der altid skal vade lige ud foran mig, når jeg kører bil. Jeg spytter selvfølgelig til højre og venstre, det bedste jeg har lært, og det går fint, så længe jeg er alene i bilen, men når jeg har en passager med, er det ikke altid, at jeg lige når at registrere det, inden jeg sender en spytter af sted. Eller når jeg fx spilder salt og kaster det uhæmmet over skuldrene og rammer alle inden for nærmeste rækkevidde. Det falder sjældent i god jord.
Da jeg var 18 år sprang jeg elastikspring. Det var også en dum spontan idé, som så mange andre jeg har fået siden. Da den ansvarshavende instruktør sad på hug foran mig og satte spænderne på mine tynde små barneben, opdagede jeg den slidte og krakelerede neglelak på tæerne. Jeg udbrød spontant, med nervøs latter: ”Øv, man kunne da lige ha fixet neglene inden man skulle lave sådan et spring” Han kiggede smilende, men overbærende på mig, og svarede kontant ”Hvis springet kikser, så ved du hvorfor!” Og så blev jeg sendt op i en kran, meget meget højt oppe, i mens jeg bandede og svovlede over den latterlige neglelak. Jeg var sikker på det ville ende galt. Springet var i øvrigt MEGA fedt.

image

– Nå, men hvorom alting er, er jeg i hvert fald super klar til årets første udfordring, til trods for at det starter fredag d. 13.

Kære Vild med Dans, hvis Michael Olesen og Morten Kjeldgaard alligevel står og mangler en makker i næste sæson, så ringer I bare, hold Jer endelig ikke tilbage. Jeg er en sucker for lækker musik og smukke kjoler.

Ryst balderne og nyd livet, Læs nærmere om min danse succes, meget snart!

De Bedste Rytme Hilsner Fra Trine Frederikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skaldyrsforgiftning eller fuldesyg??