Pokkers til Tandfe!

Fænomenet “tandfeen” er efterhånden gået hen og blevet lidt af et mareridt for mig og ikke mindst, for vores yngste arving, Skønneste Tilde-pige.

Naturen er som bekendt indrettet således, at ungerne i en vis alder spytter tænder ud på stribe. Mig bekendt 20 stk!

Her har der så været tre børn igennem den mølle, og jeg troede ellers, at vi var lykkeligt ovre den fase, og tilmed var sluppet nogen lunde helskindet igennem den. Forstås; uden alt for mange traumer for børnene, særligt Tilde. De første to piger, gik det fint nok med, men det er som om vi var kørt tør for tandfeens energi, da vi nåede til tredje omgang. Det blev dog reddet med hjælp fra de store piger, og Tildes overbærenhed, sammenlagt med fantasifulde løgne om tandfeens glemte rute, magiske ryst med dynen, en udeblevet tandfe pga tilskadekomst og ulykke, og faktisk også travlhed på tandfeens slot!

– og så prøver vi forældre, at opdrage vores børn til at fortælle sandheden og kun sandheden, men hvem skal de lære det af, når deres største forbilleder fylder dem med den ene grusomme historie efter den anden?!

For pokker, hvor tog jeg grueligt fejl! Pigebarnet havde åbenbart flere tænder at tabe, og Tilde var endda så sød at minde mig om den tabte tand, inden hun gik i seng i aftes. “Mon tandfeen kommer i nat?” Spurgte hun bedende med sine store blå øjne, beriget med lange vippende øjenvipper.

Denne nat måtte jeg så endnu engang bøde for, at en eller anden tosse i oldtiden har fundet på den geniale ide at lege tandfe, og bytte tænderne ud med penge. Jeg skal spare jer for min holdning om julemanden!

I nat, klokken møg! Vågnede jeg med et voldsomt sæt! Badet i sved “ÅH GUD!” – nu havde jeg alligevel glemt TANDFEEN, igen!! “SHIT SHIT SHIT!” – For helved altså! Hvorfor skulle jeg altid glemme det, når det var Tildes tur! “Møg Mor, du burde simpelthen meldes til ministeriet for børns forbilleder!” Vrissede jeg af mig selv, i mens jeg i mørket trillede søvnig ud af min seng.

Jeg gennemlæste hele proceduren for ‘tandfeen‘ på indersiden af mine øjenlåg, i mens jeg hurtigt konkluderede, at den obligatoriske lille hilsen på en lyserød lap-papir, var no-go i nat. Det blev sgu for omstændigt. Døsigt fumlede jeg efter min pung ” Kære, Kære Gud! Lad mig for pokker bare ha en skaldet 20’er!”

Jeg har aldrig mønter eller kontanter på mig! – og jeg HAR en gang tidligere måtte slippe en 100kr for én tand, fordi jeg ikke havde mønter, og var i en situation, hvor det ikke var en mulighed, at ‘glemme’ tanden igen, igen. Og det viste sig, at være temlig uheldigt. For det var virkelig svært at forklare pigebarnet, at det var betaling for de næste 4 tænder! De børn er sgu kvikke i dag! “Det ved du da ikke noget om mor?!” Svarede Tilde uskyldigt.

Her stod jeg så, iført Eva-kostume, midt om natten og fumlede i mørket efter en skide mønt, så jeg kunne komme tilbage under dynen i en vis fart.

Heldet var ikke med mig, og det var lyset heller ikke, først fik jeg snublet over hundens vandskål, som jeg uvist af hvilke årsager, havde flyttet lige inden sengetid, og vådt venyl gulv er bare super ekstremt glat!! Så dernæst vandt jeg en tur på røv og albuer !

Med den ene hånd for munden og min pengepung i den anden, tog jeg i mod mit ufrivillige styrt på min nøgne krop, med et ordentligt brag! Jeg ville jo ikke vække hele familien, så jeg skreg, så højt jeg kunne uden lyd, med hånden for munden. Men i faldet tabte jeg min pung fyldt med småmønter, ingen 20’erne, desværre, men alt andet! Mønterne røg om ørerne på mig, som fin musik, nogle ned gulvet, nogle i hundens vandskål! – Sikke en larm! Jeg registrerede kort, liggende på gulvet, at ingen umiddelbart var vågnet af min larm. Kors min balde var øm!

Jeg fik skrabet mønter nok sammen til det lykkeligt, uvidende pigebarn på første salen. Lod resten ligge, det måtte klares i dagslys. Stadig i mørke, nøgen og nu meget øm, fik jeg listet mig op ad den gamle, enormt knirkende trappe, og videre ind på hendes værelse.

Jeg kommer her ikke så tit, men selv i nattens mulm og mørke, var det ikke svært at fornemme, at jeg havde bevæget mig ind i en krigszone, der mindede mest om Jerusalems ødelæggelse! Og faktisk kunne jeg ikke engang med mit nattesyn, se mit barn i sin seng; den var dækket af tøj, bamser og tæpper. For min egen sikkerhedsskyld måtte jeg ned på alle fire og kravle mig frem til sengen, alt andet havde været rent selvmord!

Henne ved sengens hovedgærde fumlede jeg efter hovedpuden. Tilde mumlede “Er det morgen?? ” Jeg stivnede! Den pige plejer at sove som en sten?! Der blev stille, jeg fumlede videre, og desværre, ramte min hånd Tilde lige midt i ansigtet; hendes hoved nærmest hang ud over sengekanten. “Go morgen” hviskede hun døsigt. Jeg stivnede igen! Selvfølgelig var hun vågen! Hvor stor en idiot er jeg, at tro ingen i huset havde hørt mit brag?!

Tilde løftede nu hovedet fra puden, i mens jeg mere og mere febrilsk famlede efter den skide tand! “Hvem er det?!” hviskede hun. “Tilde, det er tandfeen!” vrissede jeg med lav stemme “Hvor er din tand?!”

“Jamen mor…” sagde Tilde, imens hun rejste sig, og tændte lyset “Den ligger her ovre?” Hun gik over til skrivebordet. Stadig liggende på knæ, bar som Gud skabte mig, med småmønter i den ene hånd, fulgte jeg hendes bevægelser “Jamen, hvorfor er den ikke under puden? Du kan da ikke få penge fra tandfeen, hvis den ikke er under puden??” Sukkede jeg opgivende!

“Den ligger under puden? Puden
ligger bare på skrivebordet?!”