Kender I det, når man har en lang række af oplevelser, som er så dårlige, at behovet for en succes-oplevelse blir større og større?? Det skete for mig, det går nogle år tilbage. Dårlige nytårsaftener på stribe. Bla. en vagt i Kalundborg med en kollega, der hverken brød sig om kvinder eller arbejde. Og netop dét år faldt i rækken af mange meget dårlige nytårsoplevelser. Det var en 19-07 vagt den 31. Dec. Forestil Jer, at møde kl 18.45 og se resterne af nytårs-menuen fra arbejdsgiver blive spist af vagtholdet før, fordi de havde misforstået den vedlagte nytårshilsen. Ikke en krumme var der tilbage. Jo bevares, et halvt stykke kranse kage til deling med kollegaen, som jeg i øvrigt ikke...

Go morgen, det er 22. December, og der er panik på. Med en bragende influenza på korstog rundt i kroppen, uden udsigter til en snarlig tilbagetrækning, vil jeg dele mine tanker med Jer. Her fra mit sygeleje er der nogle ting, der er gået op for mig. Det er som om, der findes to typer af mennesker, når det kommer til influenza. Den ene type erkender hurtigt virussens indtog, trækker sig tilbage under dynen og bliver hurtigt raske. Ingen panik, minimal smittefare og hurtigt videre. Og så er der os andre! Vi gennemgår en fase på 3-trin. De fleste, og heldigvis for det, når kun de første to trin. Og så er der den sidste gruppe, som havner på det...