@trinefrederikkeGrib det Satans liv – og strip for helved! – trinefrederikke
Livsfarlig Sushi!!

Grib det Satans liv – og strip for helved!

 – men lad være med at tro på alt, hvad du læser i damebladene!

image

Jeg læste for noget tid siden i Woman, at det var godt at fyrer op under sex-livet, og parforholdet med et lille strip-show for manden sin. Jeg var frisk! Det lød frækt, nyt og grænseoverskridende, dét skulle da prøves! Og der var oven i købet nogle små gode fif til at komme i gang!

Jeg brugte lang tid på, at forberede mig; finde det rigtige musik, det rigtige tøj og ikke mindst, øve mig i timevis foran spejlet som line-danser på stilletter!

Forberedelserne gik fejlfrit! Jeg lavede en playliste på mobilen med sensuel og romantisk musik, som vi begge kunne li, og som jeg havde øvet mig til.

Endelig kom dagen, jeg var død spændt! Ungerne blev passet, manden smidt i bad, og forberedelserne gik i gang!

Jeg havde valgt Tracy Chapmanns til at assistere mig undervejs, er vild med hendes version af “Stand by me.” Jeg tændte stearinlys i soveværelset, så der blev hygge belysning, og stillede den perfekte stol klar.

Manden blev, noget overrasket, anvist hen på stolen, og fik bind for øjnene, et blødt tørklæde, som jeg skulle bruge senere. Jeg skulle lige skifte om til den lille sorte kjole med selvsiddende nylonstrømper til, plus selvfølgelig de obligatoriske sorte stilletter! Det hele var forberedt ned til mindste detalje!

image

Jeg tændte for musikken, gik frækt og sensuelt ind af døren, og dér sad manden så med bind for øjnene?! “Hva sker der, Skat?!” For helved, ikke særlig gennemtænkt!

Jeg valsede hurtigt hen og fik fjernet tørklædet for hans øjne, og begyndte nu mine indøvede moves. Svingede hofterne fra side til side. Jeg var så nervøs at benene rystede under mig, og stilletterne var nu blevet til et dødbringende våben for mine ellers lækre dansetrin! De stilletter skulle bare af hurtigst muligt! –Men kjolen først!

Jeg fik, i takt til musikken, trukket kjolen op til skulderne, let og elegant, følte mig smuk og fræk. – men her gik det så hel galt! Kjolen havde lange ærmer, og det ene ærme satte sig fast i mine mange armbånd og øreringe! Nu stod jeg så dér halvnøgen med kjolen op om ørerne og var fanget! Jeg ved ikke, hvordan det lykkes, men jeg kom fri af kjolen, som i farten havde taget min hårklemme med af, så nu var håret heller ikke længere så nydeligt opsat!
– tvært i mod, nu lignede jeg en der havde leget med den nærmeste stikkontakt!

Med uglet hår dansede jeg videre, næsten upåvirket, næsten, for jeg havde stadig stilletter på, og glatte træ-gulve og rystende knæ, er altså en virkelig dårlig cocktail! Jeg følte mig som en hest på stylter! – men ignorerede alt og forsøgte at koncentrere mig om målet! – at forføre min mand!

Jeg fik øjenkontakt, smilede skævt, og som bambi på glatis, dansede jeg usikkert hen bag manden, hvor jeg kunne holde balancen ubemærket opad stolen. Tog et par dybe vejrtrækninger! Pyh! Det var godt nok meget svære end jeg havde troet! Forbandede mine rystende knæ langt væk! Tog tørklædet fra før og førte pirreligt rundt på hans overkrop: rundt om halsen, ned over overkroppen og tilbage rundt om halsen, men pludselig var jeg ved at kvæle ham! “Host!”– sagde han! Tørklædet havde forviklet sig to gange rundt om halsen, og fulgte ikke med af sig selv, når jeg trak!

Han begyndte at hoste febrilsk, og i mit chok og forfærdelse, forsøgte jeg hurtigt at befri ham fra mit kvælertag! Da jeg ville gå tilbage rundt om ham, snublede jeg i kjolen fra før! Den lå nu på gulvet og satte sig fast i hælen på min ene sko! Manden fik befriet sig selv, i mens jeg hinkede forvildet rundt på gulvet og kæmpede med sko og kjole!

Endeligt! Langt om længe, fik jeg sparket sko og kjole ad helveds til! Desværre bare i direkte kurs mod det ene stearinlys! Inden jeg nåede at reagere, opstod der flammer fra kjole oven på lyset, og en mindre brand udviklede sig på natbordet!

Heldigvis stod der et glas vand lige ved siden af, så vi fik hurtigt afværget en regulær brand-katastrofe! – men det har brandvæsnet sikkert oplevet mere end een gang før! – at konen skal fyre op under manden og ender med at tage huset i stedet for!

Forpustet, og forskrækket rystede jeg oplevelsen af mig, rettede håret, og tog en dyb vejrtrækning. – “Pyh! så forsætter vi!

Døren til soveværelset stod på klem, men gik pludselig op, og ind kom katten !! “MiAV! Miiiiiiiaaaavv!” Hun tror sgu altid, at hun er ved at dø af sult. “For helved kat! Ud!” Vrissede jeg, nu lettere svedt!

Manden kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. “Iiih altså, det går bare overhovedet ikke som planlagt!” Jeg fik sparket den anden stilet af i retning af katten, som hurtigt løb ud af døren, og som om det var en indøvet del af showet, fik jeg med yndefulde bevægelser lukket døren helt i med et brag! Jeg havde bare glemt, at der ikke var monteret dørhåndtag på indersiden af døren, og det var derfor den stod på klem i første omgang!

“Øh ?! Ups?!” Smilede jeg til manden, der gengældte smilet – Nå! Det må vi ta senere, tænkte jeg og valsede videre med mit show. Nu var det tid til at få de selvsiddende strømper af. Jeg havde øvet mig på at sætte foden på sædet på stolen, i mellem mandens ben og så på sexet-vis, få strømpen af én ad gangen… Det gik godt med den første, dansede videre rundt på gulvet i takt til musikken. Vimsede med hofterne, nu kørte det!

Men så! “Vvvrrr vvvrrr” musikken var slukket, og det var mobilen der vibrede, musikken var stoppet for det indgående-opkald fra farmor, “Ej den gad jeg altså ikk ta lige nu!” Tænkte jeg !

Mobilen blev ved :”Vvvrrr vvvrrr Vvvrrr vvvrrr Vvvrrr vvvrrr” Armen altså!!

Jeg tog den, stemningen var lige som allerede ødelagt ! “Øhhh Hej Farmor!”

– “Hej skattepige, det var fordi jeg tænkte på om du kunne tage et valnøddebrød med, når du kommer i morgen, og så må du altså godt sige til din mand, at farverne på fjernesynet er hel gal igen, og det er han altså den eneste der bla bla bla “

Jeg hørte ikke mere, kiggede opgivende over på manden, som sad utålmodigt og ventede på resten af sit show. Jeg fik venligt, men bestemt smidt farmor ud af røret og gjorde klar til at vende tilbage til mit show.

Tracy Chapmann forsatte, hvor hun slap inden farmors opkald og sang videre. “Nå ?! hvor kom jeg til?! Når ja, den anden strømpe!” Jeg valsede hen og gjorde klar til at tage strømpen af, lige så elegant som den første, men inden jeg nåede at få strømpen ned til anklen var Tracy færdig med at synge, og der blev pinlig tavshed!! Det var live-versionen jeg havde brugt til mit show, og det efterlod et kikset bifald fra hendes publikum til mig! Jeg stod fuldstændig lammet! Vi gloede bare målløse på hinanden, sikke et show! Ikke lige det jeg havde planlagt!

Det eneste der brød tavsheden var den sultne kat på modsatte side af den dør, vi nu ikke kunne komme ud af!

Det er altså ikke alle råd fra dame-bladene, der er lige gode!

❤️ Pas på hinanden, også fredag aften!❤️

DBH Trine Frederikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livsfarlig Sushi!!