@trinefrederikkeDen aller sidste Dans… – trinefrederikke
Groove Dans - Hvad er det så?!

Den aller sidste Dans…

Nå! Hvad fik jeg så ud af det dér Groove Dance?

Jeg er simpelthen så fascineret af, at ha’ oplevet, hvordan der eksisterer en undergrundskultur for modige leverpostejskvinder, der ønsker at finde sig selv, og øve sig i at slippe kontrollen. Finde deres indre, ægte skønhed frem via regnorme-dans i nattøj. Det er da smukt?! De har på en eller anden måde taget sagen i egen hånd, og dét har jeg stor respekt for.

For det er vel det, det hele dybest set handler om? At være smuk på en ægte og naturlig måde?? Væk med botox og plastik! Mændene skriger dagligt på div. medier på den ægte kvinde!

img_7668

Én sagde engang til mig, ”Der findes to typer kvinder, dem mænd elsker at knalde, og dem, mænd er bange for at elske.”  Og det er som om, at hele historien om dansemusen og dullemissen kom til sin ret lige der. Hvilken kvinde, ønsker jeg at være??!

Hvem vil ikke være sensuel og forførende, tiltrækkende og fræk? Men helt ærlig, de færreste gider vel egentlig at være det dér hurtige, billige, overfladiske, knald, som er glemt dagen efter?!  Det har et groove-dance forløb lært mig! Jeg vil være sexet, sensuel og sårbar! Forførere mig selv, og den jeg elsker, – men ikke kun for en enkelt dag…

Jeg vil stå ved den jeg er, elske mig selv, gøre mig umage hver dag for at være den bedste udgave af mig selv. Være en inspiration for andre, et forbillede for mine børn og den næste generation.

Jeg har lært om ny musik, og ikke mindst, et nyt menneske at kende; Kirk Rønler! Et super inspirerende menneske, faktisk er hun kåret til at være én af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016, så det er ikke en overdrivelse, når jeg er inspireres og ikke mindst beundrer! Hun er virkelig fantastisk!

Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

Kirk er en kvinde, der hviler så meget i sig selv og sin sensualitet, at når hun bevæger sig smukt og elegant rundt på det blanke gulv, fortryller hun os alle på magiskvis til at tro, at vi kan bevæge os lige så smukt og elegant og taktfuldt som hende. Pyt med om vi er bygget som en grøn asparges eller et svulmende æble! PYT! For her får alle fornemmelsen af, at det er helt okay at være en sårbar dansemus.

Når det så er sagt, så opstod der alligevel flere akavede øjeblikke her til sidst, særligt opvarmningen, nåede jeg aldrig at vende mig til. – Det dér med at orme sig rundt på gulvet i retninger ’man’ føler for, uden at have én til at vise ”hvad man føler” Det er bare grænseoverskridende! Dér må jeg altså bare sande, at jeg desværre ikke føler skide meget Dullemis-attitude på et koldt trægulv klokken lort om morgenen! Og det skete igen senere!

”Nå, De Damer, nu får I 6 min. i selskab med Jer selv, hop, spring, rul, dans, gør hvad I Føler! Intet er rigtigt eller forkert! Mærk Jer selv, søg ind af”

Der vil jeg så sige, at 6 min pludselig er MEGET lang tid at være overladt til sig selv, der var absolut ingen følelser, der havde behov for at komme ud?! Det var som mine arme og ben pludselig var meget stive, og faktisk ikke rigtig ville samarbejde, vi følte tydeligvis ikke det samme, faktisk ikke noget! Benene gik i en retning og armene dinglede hjælpeløst i alle retninger?!

Til gengæld, når Kirk så satte musik på, som jeg kendte, gik der total ren Flash-Dance i den. Jeg livede op, var alene i min egen verden, en sexet dullemis, der fløj let og elegant hen over gulvet. – En gudinde, en verdensmester i forførelse! – At det højst sandsynligt har lignet en klodset elefant til første ballet time, er dét, der gør det hele så smukt. Det’ lige meget, det er følelsen, det handler om! – slip kontrollen!

Lånt fra nettet

Lånt fra nettet

img_7730

Lånt fra nettet

Hvis dit liv fungerer, fint, forsæt endelig, men hvis det ikke gør, så kom i gang! – Gør noget andet, noget nyt! Vær modig! Det eneste du kan fortryde er, at du ikke prøvede!

I aften, bryder jeg igen en af min grænser, endnu et mål er nået! Jeg skal holde mit første ’mini’ fordrag! 20 syge- og skadet betjente har valgt at tage turen til Roskilde for at høre på mig og min kollega. Jeg er ved at skide grønne grise!!! – altså på den gode måde! Kan man skide grønne grise på en god måde??!

img_7725

Forberedelse til foredrag

Jeg glæder mig i hvert fald helt ekstremt, fordi dette er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse! Forhåbentlig kan jeg med min lille fortælling inspirere andre til at nå deres mål, og for mig er det allerede mål nr. 2, i år, der er nået; det første var grænseoverskridende autentisk Groove Danse. Min liste over mål for 2017 er lang, meget lang. Jeg vil bare ha’ mere! Jeg vil Danse, og Nyde livet, hvert et øjeblik!

Jeg har længe drømt om at holde foredrag, men gider nogen lytte? Hvad skal jeg fortælle om? Og ikke mindst, det der med at stå foran mange mennesker og snakke, det har jeg ved GUD kun rigtige dårlige erfaringer med.Men pludselig kom dagen, hvor jeg slet ikke kunne lade være, og nu må det så briste eller bærer. I værste fald, så har vi noget at grine af, og i bedste fald, så er det lige præcis dér min fremtid ligger skjult!

Ha’ den bedste dag, vær’ modig, vær dig selv!

De bedste hilsner, Trine Frederikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Groove Dans - Hvad er det så?!