@trinefrederikkeJeg skal til USA!!! – Warrior Week 2018 – trinefrederikke
Spinning - Ikke for sarte sjæle!

Jeg skal til USA!!! – Warrior Week 2018

Jeg er så mega heldig, at jeg er blevet inviteret med til årets warrior week 2018, som afholdes i Virginia Beach, USA.

Warrior Week er en uge, hvor sårede, syge og skadet folk fra militæret, politiet og brandvæsenet ( og muligvis andre fag) æres, og hvor de sammen med deres pårørende får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som forhåbentlig kan være en lille pause, et pusterum i en svær tid, for den syge og dennes pårørende.

Det er Foreningen Veteranskytterne, der står for rejsen for de danske deltagere, og størstedelen af deltagerne er soldater-veteraner og deres familie. Foreningen The Thin Blue Line er, igen i år, blevet inviteret med, og de har fået plads til ca. 12 deltagere, som er tidligere/ nuværende betjente med fysisk og/eller psykiske skader.

Deltagerne er valgt udfra ansøgninger, men hvad der gjorde at jeg havde fortjent denne fantastiske mulighed, det ved jeg ikke. Jeg turde slet ikke sende ansøgningen i første omgang, da der naturligvis var andre, som var mere trængende end mig… Jeg føler mig YDERST priviligeret at jeg må komme med!

Så nu er jeg her! – med kun 20 dage til afrejse er jeg så småt ved at få rejsekuller! Jeg føler, at der er 1000 ting jeg skal nå, og man kan vel næppe være bekendt at ankomme til Guds eget land, oven i købet B-Y-E-N, som er kendt for verdens længste sandstrand, og så ligne en hvid asparges ?? Alt andet lige føler jeg i hvertfald en vis forpligtelse til at få lidt farve på kroppen, inden afrejse. Og spray-tan var ikke en mulighed, da jeg har dårlige erfaringer med at ligne en blanding mellem en leopard og Rudolf, fordi min næse åbenbart er det eneste punkt på kroppen, der tiltrækker solen, og spraytan øjensynligt falder af i pletter?! Så desværre må jeg finde tid til at ligge i solen og stege, øv hvor ærgerligt!! Heldigvis er vejrguderne med mig, og godt marineret i solcreme tror jeg sørme udfordringen lykkes; et minimum af streger og ingen røde næser, uhm! Netop denne udfordring kunne ha været langt værre under normale Danske vejr-forhold! Så Vi sender et dybtfølt TAK mod den skyfri himmel!

08dc6429-ac64-4522-b1fe-204cf78d9312

Turen byder på et tæt pakket program, der indeholder alt fra Horsemanship til Surfing, fiskeri, forhindringsbane-løb, Patriot-festival, og nå ja, en 5. Juni fest på den Danske Ambassade i Washington DC, MED en dress-code, som byder på kjole og Hvidt. Weee det blir SÅ VILDT!!!

Tilgengæld har jeg en uoverskuelig lang pakkeliste, og må endda KUN medbringe 23 kg?! Og der skal vel også efterlades plads til shopping, når vi endelig er derovre?!

Nogen spørg måske sig selv om, hvordan et psykisk ustabilt menneske kan have godt af at rejse tværs over Atlanten med sådan et tæt pakket program, og voldsomt mange mennesker, men jeg tror på at netop denne forsamling af deltagere er den bedste måde at gøre det på. Alle har deres egne udfordringer og har derfor også en fantastisk evne til at udvise tålmodighed og forståelse, plus dét at vi har resurse-stærke hjælpere med, som gør et kæmpe stykke arbejde, både før og under turen! TAK FOR JER! 

Any Way – Jeg må tilbage til mit ‘pusle spil’ og to-do-lister, og finde ud af, hvordan jeg får plads til både træningstøj, obligatoriske festivals gummi-støvler, våddragt og galla-kjole, for ikke at tale om beautybox og elektronik til forevigelse af minderne! Man må ALDRIG gå ned på udstyr! 

Dette er ikke et sponseret indlæg, men jeg vil alligevel gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Foreningen The Thin Blue Line, De gør et kæmpe fantastisk stykke arbejde for os politiveteraner, men de kan ikke gøre det uden midler fra så mange som muligt. Støt dem, lidt er bedre end ingenting. Så kan De støtte deres ramte kollegaer, som har betalt en dyr pris for at passe deres job.

Med et yderst taknemligt hjerte, vil jeg runde af her, hold øje med bloggen, snart vil der komme mere om mit eventyr til USA – Svedige solstik fra Trine Frederikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinning - Ikke for sarte sjæle!