En rejse, der er langt mere end bare en rejse!

For snart 14 dage siden tog jeg afsted på det, der måske vil vise sig at blive mit livs rejse. En rejse med symbolsk værdi, i mere end en forstand.

Jeg har kun én gang før rejst ‘alene’ uden min familie, og det var også en meget symbolsk tur, der handlede om personlig udvikling og noget med at finde tilbage til sine rødder. Rejsen dengang gik over al forventning, og jeg vendte hjem som et nyt menneske. Jeg er vant til at have min mand og mine børn omkring mig, og jeg har altid nydt, og haft det bedst, når vi alle var samlet, men med et forlist ægteskab i rygsækken, og 3 teenagere efterladt hjemme i DK, var jeg nu på egen hånd, – Trine-pigen skulle ud i den store nye verden uden safty-net.

Sammen med rundt regnet 100 fremmede mennesker, hvor jeg kun kendte én rigtig godt i forvejen og nogle andre få sporadisk, fra tidligere arrangementer, drog vi mod Guds eget land.

Rejsen til USA var begyndelsen på en ny tid for mig. En frisk start! Tiden, der ventede forude ikke kun på turen, men langt mere når jeg kom hjem igen, var en anden end den jeg kom fra. Snart starter min ældste datter på efterskole, og en hverdag, som alene mor til 2 hjemmeboende børn, må siges at være noget anderledes end en fuld fed kaotisk familie på 5.

Vi er ikke længere en fortravlet småbørns familie, vi er et hjem med teenagere, der skal finde deres egen vilje og vej her i livet. Og jeg, som mor, skal genfinde min egen vej at gå på. Hvem er jeg uden mine børn? – og min kernefamilie ??

Hjemme venter der mig en fremtid med et Flex-job i Vig Motion, håber jeg, de sidste detaljer mangler dog stadig lige at falde på plads, men det er en mulighed, som jeg er super taknemlig for! Det betyder forhåbentlig også en afslutning på min Arbejdsskadesag, som nu er tæt på 7 år gammel.

Min opstart i motionscenteret, job og træning, har betydet alt for mig! Jeg er kommet ud blandt søde og forstående kollegaer, glade kunder, og er igen blevet et mere socialt væsen. Jeg har fået min energi og livsglæde tilbage, samtidig med at jeg har fået en rutine i min hverdag. – En rutine som jeg har så hårdt brug for pga ptsd’en. Faste rammer og stabilitet. Jeg er så glad for, at jeg har fundet en plads, hvor jeg kan være, den jeg er!

Nogle gange rammer livet hårdt, men det handler ikke om de slag vi får, der er noget til os alle, det handler om, hvordan vi rejser os igen og kommer videre.

Jeg har derfor, for min egen skyld, fordi det er blevet en del af min fremtids drøm, booket en plads på et Groove Dance instruktør kursus til september. Mit møde med den fantastiske Foredragsholder og Danselærerinde, Kirk Røhler tog mig ud på en rejse, jeg aldrig havde drømt om før, og har vist mig at det den eneste rigtige vej. Jeg vil være med til at sprede kærlighed og glæde via dansen. Jeg vil leve som den Ultimative Dullemis!

– Mere om turen til USA – Virginia Beach kommer senere på bloggen, følg med…

Livet er en gave – Så Pas på hinanden. 🙏🏼❤