Forårsrengøring i Villakvarteret !

Det var blevet tid til den helt store forårs-rengøring! Solen stod højt fra en skyfri himmel og der var fuldstændig vindstille! Jeg åbnede alle vinduer og døre, nu skulle vinter-depressionen jages bort! En gang for alle! Og det kunne kun gå for langsomt!!

Jeg tillagde det ingen større betydning, at jeg siden sidste forårs-rengøring var rykket fra et større hus på landet til en mindre kasse placeret centralt i en landsby, med rigeligt stort indbyggertal, og naboerne ganske tæt på! Tilfældigvis bor jeg nu i et hus, hvor alle vinduer og døre er rettet mod villa-vejen?! Meget mærkeligt, egentlig!

Jeg havde dog ikke lagt hjernen helt! Var trods alt nået frem til den konklusion at rengøring i Eva-kostume, nok var en tand i overkanten for min nabo; “Søster Stram i betrækket” Hun kunne helt sikkert sørge for en enkelt plet til min straffe-attest, ved at melde mig for blufærdighedskrænkelse. For det ville hun uden tvivl gøre! Så for husfredens skyld, eller rettere nabo-fredens skyld, beholdt jeg anstændigt mit tøj på, og tilføjede blot et praktisk tørklæde om håret, i bedste 60’er stil! Så var jeg klar til alletiders forårs-rengøring.

Billed lånt af dansk filmskat

Jeg tændte for musikken, skruede godt op! Inviterede alle ‘vennerne’ med; den skønne Tøs, Adele, klassens gadedreng, Lukas Graham, popdronningen, Whitney Houston, Volbeat og mange mange flere! Alle på min playliste var mere end velkomne til min rengøringsfest! Det er sgu så kedeligt at gøre det alene! Alt hvad der kunne skråles med på, blev der skrålet med på. Og der må jeg sige, at netop MIN playliste indeholder KUN musik, jeg KAN skråle med på, SÅDAN ER DET BARE!
I takt til musikken; Flashdance “What a feeling” røg tæpper, dyner,og puder ud! UD MED DET HELE! FARVEL STØVMIDER !! Åh! Det var en skøn følelse!

Jeg kan næsten koreografien til afslutnings-scenen! Og mit tøj har altid været 80’er præget, så jeg var virkelig på hjemmebane her!

Tørrede støv af, nu sang Adele stille og roligt ‘HELLO‘, jeg kan den næsten uden ad, fik pulsen lidt ned. – Blev grebet af stemningen, glemte alt om dagens projekt. Sang med, støvkosten var min mikrofon, en anelse lang, fik de lange hår i næsen! “Adr!” – jeg fik hurtigt byttet den ud med den nærmeste lysestage, meget bedre! “HELLO !” sang vi, nu med dansetrin til, nærmest ballet! Jeg er sikker på der er gået en ballet-dansende sanger tabt i mig, indlevelsen fejlede ikke noget! Adele og jeg, gav den max gas!

“HELLO FROM THE OTHER SIDE!!!!!” Skreg vi, og sluttede af med en dramatisk afslutning, jeg ‘vågnede‘ fra min trance dér midt på gulvet. “Åh ! Hvor kom jeg fra ?! Nå ja! Støve af” Nickelback tog over, hvor Adele slap, de laver altså ogs Go musik, og ja, Bon Jovi, han kan også være med!

I mens jeg susede rundt i stuen til mine rock-moves, kom jeg i tanke om gode gamle farmor! Har fået strenge instrukser om datidens-rengøringsprincipper, den dame er jo fandme så striks, så man ikk tør bryde reglerne selv om hun ikke er der. Man kan næsten høre hende råbe op “NEJ! Du gør det forkert!” Hun siger, man tørrer støv af først og støvsuger bagefter, så det var planen.

Men jeg har jo noget med overblikket, og da den kære Lukas gav, ikke mindre end tre lækre numre, lige i rap, så mistede jeg sgu lidt fokus, for dælen den dreng kan synge! Jeg tændte for støvsugeren, selv om jeg kun var halvt færdig med at tørre støv af. Huset er egentlig ikk så stort, men med tre unger og hunde, der er på besøg i længere eller kortere tid af gang, så bliver huset hurtigt en svinesti.

Nu var det gode gamle One Two, der bakkede mig op, “DEN BEDSTE TID” yes sir! Fedt nummer! – og så endelig! Yndlings nummeret med Pink! ” WHO Knew“. Jeg kan den uden ad! Skruede højere op! Smed støvsugeren som stadig var igang, og gav den max gas, min total indøvet koreografi til netop det nummer fyldte det meste af stueplan, fra soveværelset til stuen via gangen, hvor hoveddøren stadig stod åben, og videre rundt! Jeg glemte alt om tid og sted! Dansede bare! Kors jeg elsker den sang!

Der sker dog det, ca midtvejs i sangen, at jeg får kigget ud af de åbne vinduer, en mindre flok mennesker med børn og hunde, havde samlet sig på fortovet og stod der og smilede begejstret! Jeg blev død forskrækket og ikke mindst meget pinlig berørt! – men for ikke at tabe ansigt forsatte jeg, som om jeg aldrig havde set dem! Måtte gøre forestillingen færdig og dø af skam senere! Da Pink var færdig, kom Adele tilbage, denne gang med “Rolling in the deep” og Wauw! Dét er ogs en sang jeg er helt pjattet med. Må jeg her minde om, at bare fordi man er begejstret for noget, er det jo ikke ens betydende med at man er god til det. Og lige hér er jeg evigt taknemlig for, at Blackmann ikke var en del af mit stadigt voksende publikum, der stod og så måbende til. Jeg var simpelthen havnet i en knibe, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme ud af den!

Skulle jeg bukke og neje? Lukke vinduerne og trække gardinerne for ?! Min playliste varede jo i evigheder, jeg havde ikke luft nok til at forsætte.

Adele sluttede, og jeg bukkede for at slukke den stadigt larmende støvsuger, og publikum klappede, nogle piftede endda, forpustet rødmede jeg, bukkede og nejede, “tak tak” vinkede jeg pinligt berørt. – men pludselig kom den hjælp jeg før havde bedt om, som sendt fra himlen, og så endda inden næste nummer gik i gang, perfekt timing!

Hjælpen var godt nok ikke lige i den form som jeg havde håbet, men blev stadig min redning fra en ufrivillig evigheds-koncert, der midt i villakvarteret, – en patruljevogn med to unge betjente trillede rundt om hjørnet.

De brugte kortvarigt horn og lygter til at få folk væk fra vejen: “Pas på, giv plads, gå væk!” Råbte de ud af patruljevognens nedrullede vinduer, mens de viftede med armene. Folk dryssede væk og fortovet blev hurtigt tomt.

Jeg kiggede nervøst ned ad mig selv, jeg havde stadig tøj på, så jeg behøvede ikke at frygte en anmeldelse for blufærdighedskrænkelse. Men det skulle vise sig, at jeg ikke kunne se mig helt fri for en anmeldelse, alligevel. Jeg henvendte mig til patruljen, som stoppede lige ude foran min indkørsel.

“Er dette nr 12 ?!” Spurgte chaufføren, på klingende jysk! Selvfølgelig var han jyde, ja beklager fordommen, men den blev bekræftet i praksis, sådan er det bare!

“Ja?!” Svarede jeg “Er der noget jeg kan hjælpe jer med?”

“Ja! Vi har fået en anmeldelse om musik til ulempe, er det noget du kender noget til ?!” Stadig på klingende jysk!

“Øh ja’e nej, altså musik til ulempe? Plejer det ikke at være om aften og om natten ?!” Smilede jeg nervøst.

“Jo normalt Frue, men vi kunne forstå på anmeldelsen, at De ligesom står for underholdningen af hele villa-vejen her, og den slags er det jo ikke alle, der er lige begejstret for, det burde De jo om nogen vide, da de er tidligere betjent, korrekt?!” Det jyske læsperi begyndte at irritere mig! Pokkers så velinformeret han var!

“Øhm ja! Hr. Betjent ?! (som er 10 år yngre end mig!) det var jo ikke lige frem noget jeg planlagde, det skete lige som bare?!”

“Hold venligst døre og vinduer lukket, en anden gang!” Sagde han tørt, og så kørte de videre.

Jeg kunne til min store ærgerelse konstatere, at det ikke var alle på vejen, der havde sat lige stor pris på den fest jeg havde startet! Var ellers selv ret stolt af min sublime optræden?! What’s not to like ?!!