Yoga – En kort fornøjelse…

Som bekendt har jeg i den seneste periode, været omgivet af et team af professionelle mennesker, der ved bedst, hvad der er godt for mig. Advarsel: stærk ironi kan forekomme.

Og disse mennesker oplever ikke lige så stor begejstring som jeg, når jeg deltager i div. tri-stævner, det er angivligt for actionpræget. Lad mig indskyde en lille side bemærkning, jeg har mange diagnoser, ADHD ER IKKE EN AF DEM, men var formentlig blevet det, hvis jeg var barn i dagens Danmark.

Nå! Men jeg er også pligtopfyldende og vil gerne yde mit bedste. Så derfor har jeg efter langtids tilløb, kastet min interesse på Yoga. Min fysioterapeut har nemlig anbefalet det, da det styrker både krop og sind, UDEN at det kræver at man er en Superwoman på diverse landeveje; som hun siger. Hun er bare ikke pjattet med det træning JEG dyrker, må jeg konstatere. Så, jeg forsøger at vise velvilje, ved at indgå et kompromis!

For et noget tid siden scrollede jeg tilfældigvis forbi en lille artikel om de 5 vigtigste yoga stillinger, gemte linket “hvis nu…“. Det var alletiders og dejlig overskueligt. Der var flere ting, der fangede mig;

1: 5 er et dejligt overskueligt tal.
2: så slipper jeg for fitnesscenteret, foretrækker nemlig hjemmetræning!
3: om ikke andet kunne jeg jo tyvstarte, INDEN JEG GIK I FITNESS-Centeret, så man MÅSKE kunne springe begynder-holdet over?!

Jeg har udskudt øvelserne et par gange, okay med løg på, jeg har udskudt de satans øvelser i virkelig lang tid! – og følte, at NU var jeg død pine nød til, at give det et ‘lille‘ forsøg.

Okay, den grimme sandhed er, at jeg var alene hjemme den anden aften, og jeg kedede mig bravt. Regnen stod alligevel ned, og så fik jeg den pludselig indskydelse at prøve det pokkers yoga. Håbede vel i sidste ende at kunne imponere min fys, næste gang hun spurgte til min aktivitet.

Selvfølgelig kunne jeg ikke finde artiklen med de 5 øvelser igen, og klokken var faktisk også alt for mange. Skal ikke udelukke, at det var en vis form for overtræthed, der tog styringen. Men i hvertfald besluttede jeg mig for at tage den på hukommelsen, ‘Det går vel nok‘, tænkte jeg, ja okay, det var virkelig naivt, men viljen fejlede ikke noget!

Jeg kastede mig frygtløs ud i den første øvelse, jeg kunne komme i tanke om: kender ikke det korrekte navn for stillingen, men lad os kalde den “røv mod måne – av – stræk i ben”

Det går kort sagt ud på, at stille sig på alle 4 og stritte numsen mod det uendelige univers! Arme og ben SKAL (!) være strakte, så det er bare et spørgsmål om, hvor ‘langt‘ du når mod månen!

Her er det vigtig at huske bløde elastiske bukser! Min massør lavede nemlig engang en opstilling noget lignende på mig, et godt trick til at ‘knække ryg‘. Jeg lå på gulvet, og hun stod med fødderne ved mine skuldre, og lænede sig ind over mig med hænderne solidt placeret på min ryg, og gjorde klar til at knække. – pludselig lød et ordentlig skrald! Der blev pinlig tavshed et øjeblik, hvor vi begge var i tvivl om, hvor dét skrald egentlig kom fra. Jeg brød tavsheden og spurgte forskrækket, og lidt nervøs måske, om det var mig, hvortil massøren rømmede sig og lod det sive ud mellem tænderne ‘Nej det var mig’! Massørens bukser var revnet !! Simpelthen!! Kan afsløre at det hele blev temlig akavet liiige dér. – Altså indtil vi brød ud i hysterisk grineflip.

Nå! Tilbage til min “røv mod måne – av stræk i ben” – og det GØR ondt, så det vil jeg ikke prøve at benægte, det er angiveligt meningen?! Strækket holdes i mindst 30 sekunder, eller… så vidt jeg ved, i hvertfald. Er jo ikke lige frem ekspert!

Jeg talte, stadig placeret som det smukkeste A der på gulvet i soveværelset. – Eller det tror jeg da?! Den skinbarlige sandhed er nok mere, at jeg lignede et Tarveligt U, der var væltet på hoved. En gammel træt elefant, kunne også illustrere, situationen ganske fint. Jeg kunne ikke se min fulde profil i spejlet, men det jeg kunne se, var ærlig talt ikke for kønt!

” 1..2..3, ej okay, så må det være 30 sekunder!” – prustede og stønnede jeg, som den samme trætte elefant nu bare med knude på snablen, oh shit det gør ondt i baglårene !!

NÅ men ! – Vi sku’ også videre til næste øvelse, som var to i én. Og hertil skal man huske, at det er en øvelse i sig selv, at ALT bevægelse SKAL FOREGÅ I SLOW MOTION! Har jeg hørt!

Næste Øvelse, kalder jeg ganske simpelt “vred kat blir til græssende ko” det går i alt sin enkelthed ud på at ligge sig på alle fire; som en kat! ( no shit Sherlock !) og så krumme ryggen ganske langsom, og skyde skuldre og ryg højt mod himlen, og gerne knurre som en vred mis! “Vrrrggg” Hvorefter stillingen langsom forvandles til en svajrygget ko, der kigger eftertænksomt mod himlen. Gentages 5 gange, tror jeg nok???…er ikke helt sikker på, det er ordret, hvad der stod i beskrivelsen??

Se! Denne øvelse gik ganske fint, mindre pinefuld end den første øvelse, altså lige indtil der opstår en sær rumlen i min mave…

Og dertil skal det lige indskydes, at jeg ikke NORMALT lider af mave-tarm forstyrrelser, men efter 3 gentagelser, og stadig stående i stilling, “græssende ko” lyder der pludseligt et ordentlig drøn! Det kunne til forveksling ha’ været hornet på færgen, Rødby-Putgarden! Med øjne så store som the-kopper fik jeg øjenkontakt med mig selv i spejlet “VAR DET MIG?!” JA unge dame!!! – Det var Dig! DEN SMUKKE YNDIGE OG ELEGANTE TRINE-PIGE, der ellers kun prutter rosenduft, havde lige lavet et yderst alvorligt gasudslip! Dybt forarget over den høje lyd, der kom ‘bagpå‘ mig, så at sige, måtte jeg til min store forskrækkelse konstatere at vinduet stod åbent, (og jeg vidste, at naboen kort forinden have siddet på deres terrasse, og JEG havde snildt kunne høre DERES små-sludren). Pinlig berørt kravlede jeg på alle 4 hen, og forsøgte at vinduet lukket i en vis fart, i håb om, at de hverken havde hørt mine prustelyde, eller værre endnu, mit ‘færgehorn‘! Og tiggede og bad til vor Herre om, at de ikke opfattede lugten som et ildevarslende tegn, og derfor kunne finde på at tage kontakt til Seas eller Dong, for at anmelde utætheder!

Jeg kunne heldigvis kort efter drage et lettelsen suk, da jeg hørte naboerne, bekræfte hinanden i at det var sengetid, dog med slut-bemærkningen “Pyh! – er det virkelig årstid for gyllespredning?! Føj den er styg i år !!”

Nu forstår jeg tilgengæld kritikken på CO2 udledninger fra hele verdens køer! Øvelsen blev meget naturtro lige dér, nok også lidt i overkanten til min smag! Jeg blev simpelthen så død forskrækket for min egen krop, at jeg besluttede mig for at indstille den private yoga-time for den dag. Der er da ingen grund til at udlede mere gas lige inden senge tid?!

Og så er jeg da i øvrigt dybt taknemlig for, at jeg lige nøjagtig ikke nåede at tilmelde mig et yoga-hold! Den ‘sport‘ – hvis man kan kalde det, det, er da helt hen i vejret, bogstavlig talt!

Dybt rystet gik jeg i seng, sådan en afskyelig oplevelse at slutte dagen på. Ej, fy føj da, jeg må vist lede videre efter en ny og mere ‘økologisk’ hobby, besluttede jeg og krøb under dynen.

Jeg er dog siden hen blevet bekendt med, at den første lille øvelse er ét led af MANGE øvelser i den berømte “Solhilsen” – som vi jo ALLE SAMMEN kender, ikk?! Og nå ja! – den anden øvelse er slet ikke en del af yoga-programmet, guderne må vide hvor jeg hentede inspiration til dén øvelse?! Ja ja bevares, så meget for at være en pligtopfyldende patient.

– pas på hinanden, jer selv og jeres bukser! De bedste hilsner, Trine Frederikke