@trinefrederikkeDen kloge narrer den mindre kloge ; Bøffe vs Trine – trinefrederikke
Det der med at holde formen!

Den kloge narrer den mindre kloge ; Bøffe vs Trine

Mange tror fejlagtigt, at hunde lider, når tossede hunde-ejere slæber deres stakkels firbenet-ven med på den ene udstilling efter den anden. Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra egen erfaring, men jeg er ikke så sikker på, HVEM, der lider mest!

image

Netop hjemvendt fra en weekend i show-ringens tegn, må jeg sige, at JEG føler mig som den lidende;

Før selve udstillingen, er der altid lidt forberedelser, der skal klares. Heldigvis har jeg kastet min kærlighed på grand danois og ikke en langhårs-race som fx new foundlænder. Så soignering og klargørelse er heldigvis rimelig overskuelig, der er dog én ting, der KAN være en udfordring, og det er, når hunden skal BADES!

Flere af mine venner, der også har Grand Danois, kan berette om hunde, der er i stand til rent fysisk at blokere døren til badeværelset med 4 fastlåste ben og et bestemt: “JEG GØR DET IKKE!!!” Idét tilfælde er der ingen tvivl, lige dér lider ejeren klart mest, intet er værre end en GD på 70-90 kg, som stritter imod. Bøffe vejer indtil videre “kun” 74kg, er meget venlig-anlagt, det sjældent han stritter i mod, han er omend lidt forvent faktisk, for han VED nemlig, der vanker lækker shampoo og kropsmassage, når han stiller sig under bruseren, og det gør han så næsten frivilligt. – For ejeren er det til gengæld benhårdt arbejde, der nemt kan sidestilles med en Go gang crossfit; der blir skrubbet, hevet, trukket og løftet til den helt store guld medalje! – og Bøffe, ja han nyder det bare. Hans største indsats i denne aktivitet er, at være til stede, og ømheden i min krop taget i betragtning, fortæller mig, at han var SÅ rigeligt til stede! Når han så endelig er færdig, er jeg mindst lige så våd som ham, dog badet i kampsved! Og det ændrer sig kort efter, når har ryster sit korpus som en centrifuge og dækker 95% af badeværelset med vand! Så i mens han tørrer, har jeg vundet en skøn hovedrengøring af rummet! Bøffe kigger gerne på i mens!

image

Inden afgang, skal bilen så pakkes, og siden jeg har valgt en gigant race, har jeg så også valgt en udstyrspakke i 3xXL, og dét vejer godt til. Jeg fiser frem og tilbage, pakker bur, tæpper, stol, taske, rigeligt med foder og masser af godbidder; slider og slæber, i mens Bøffe render lige i måsen på mig og kontrollerer, at jeg har fået det hele med! – og hertil kommer så min makker, som vi altid følges med, som så har 2 af de fantastiske kæmper!  – det kræver ubetinget at bagsædet i hendes stationcar blir lagt ned og hele bilen ommøbleres, for at de tre vidundere, kan ligge som kongen og hans dronninger. Og som om det ikke var nok, må der en stor tagboks til, for ellers er der faktisk ikke plads til ejernes weekendtasker og værdigenstande. Igen, det er hundene, der oplever luxus, og har chauffør på, ligger blødt og behageligt, og vi andre der lider og okser rundt med sveden piplende ned i øjnene, for til sidst at sidde halv klemt i bilen, med knæene op om ørene og oppakning i mellem os, så det nærmest er umuligt at se hinanden og orientere sig under kørsel!

image

Fremme skal Bøffe luftes og tisse af, ikke ét sted, nej nej 4-5 forskellige steder, hvor andre han-hunde har været før ham, og det er endda et fremskridt! For en gang ville han ikke forrette sin nødtørft fremmed steder, så der var det igen “Tossen” ( læs: Moi!) – der rendte rundt på alle tider af døgnet i al slags vejr og tvivlsom beklædning “Kan du tisse Bøffe? En lille tisse-tår, Søde Bøffe?” Og flere timer senere var jeg efterhånden godt blå om læberne, og knæene rystede som kastagnetter “TIS NU FOR HELVED BØFFE!!” Og hunden, der glor på mig, som om der absolut ikke er noget problem!

Bøffe skal ha vand, Bøffe skal nusses af alle ‘sine fremmødte fans” (læs: alle der gider klø Bøffe er automatisk noteret som hans fans, sådan er det!) – Alt i mens Tossen igen farer rundt som en skoldet skid i et glasvand, for at sikre mig, at den forkælet “blå bamse” ikke lider nogen nød. Er det for varmt? Mangler du vand? Skal du tisse ? Hva med godbidder, noget du trænger til? En ny pive-bamse??
Var der nogen der sagde at udstilling er ren afslapning ?!

Bøffe ELSKER opmærksomheden, og først alt for sent er det gået for mig, at jeg er blevet en af dem, jeg selv pegede fingre af før i tiden! En komplet hunde-tosse!

Efter selve bedømmelsen, som varer 2-5 min max, lidt længere, hvis man går videre, trak vi selvfølgelig straks i skyggen. Bøffe havde det varmt, bevares, det var da også virkelig varmt, men en vigtig fyr som Bøffe kan altså ikke tåle så meget direkte sol på een gang, et er, at han nemt blir dårlig af varmen, men solen afbleger pelsen, og det går altså slet ikke !! Så Skidt med at ejeren har sukket efter solens stråler i månedsvis, og nu, hvor den endelig er der, må fortrække til skyggen, pyt med det Bøffe! Jeg hader alligevel sol-streger! Og så er det sgu da bedre at gemme sig i skyggen uden mulighed for at få en solbrun sommerglød og i værste fald solskoldning og forbrænding af næse, skulder og lårbasser!

– Vi kender alle den, der med at starte sæsonen i én bikini, som så blir væk eller går i stykker, så man må investere i en ny, og som dækker anderledes end den første, hvorefter der opstår røde, brune og hvide streger rundt på kroppen, som den berømte regnbue-is!! Findes der noget værre?Ikke at Bøffe bekymrer sig det mindste om mine sol-streger, han virker faktisk temlig uimponeret! Så! – Det gør han helt sikkert ikke!

Og det blir værre! Senere på dagen fik han stik i mod alle regler en plads i sengen, for “desværre” var der ikk plads til ham på gulvet, i den lille hytte vi havde lejet. Som et lille barn, der ligger uroligt i gennem natten, på kryds og tværs, skubbede og maste Bøffe mig rundt i sengen, han har helt sikkert sovet som en konge (at dømme udfra han højlydte snorken) og jeg var fuldstændig radbrækket – men hvad gør man ikke for at hunden har de bedste præmisser og vilkår for at præstere et godt resultat i ringen! Alt for Bøffe!!

Kort sagt; som ejer slider, slæber og betaler jeg for helt frivilligt at opvarte min hund i hoved og r.. den ene weekend efter den anden. Og tilmeld tiden i mellem udstillingerne! Så hvem er det egentlig der narrer hvem ?! Jeg føler mig i hvert fald ofte temlig dum, når jeg falder udmattet omkuld på divaneseren!

image

❤️Pas på hinanden og jeres kæledyr, de fortjener det bedste ❤️

De Bedste Hilsner, Trine Frederikke 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med at holde formen!