Bøffe i poolen !

Første juledag satte hele familien kursen mod et lejet luxus-sommerhus i Ebeltoft. Der var pool, spa og sauna; mit eget private Lalandia! ( læs her, hvorfor jeg har virkelig dårlige erfaringer med den seværdighed)

Der var planlagt 4 dages ren afslapning. Vi skulle bare nyde hinanden, og børnene, og lufte hundene ved vandet, ned i gear efter juleræset!

Første udfordring kom imidlertid, da det gik op for mig, at det var helligdage og alle butikker formentlig havde lukket, når vi ankom til Ebeltoft. Derfor måtte vi handle til de første dage hjemmefra. Det var ikke et problem i sig selv, problemet kom, da madvarene skulle pakkes i bilen.

Vi havde ingen tagboks, og der var ikk booket færgebilletter til en trailer. Det virkede umiddelbart som en stærk overdrivelse, hvis en trailer til 4 dages oppakning blev nødvendig, men jeg må da indrømme, at jeg kom i tvivl gentagne gange undervejs! – men altså nu var det bare sådan omstændighederne var, så der var kun én vej, og det var at begrænse oppakningen mest muligt; hvilket er temmelig kompliceret: 2 voksne, tre børn og 2 grand danois, der iblandt 4 tøser, der i sig selv har svært ved at begrænse sig!

Vi havde alle virkelig sorteret i vores tøj, så det KUN var det aller mest nødvendige; lidt rent undertøj, nattøj, strømper og selvfølgelig, det tøj vi havde på. Vi skulle jo ikke noget, og havde ingen planer om at være sammen med nogen, så det gik nok at genbruge bluser og bukser, i de få dage.

Min ellers lækre store familiebil (med sine sædvanlige skavanker, læs her) kom pludselig til kort, da tasker, håndklæder, sengetøj, spil, mad ( til både hunde og mennesker) og drikkevare skulle mingeleres ind i mellem hunde, og passagerer, for chaufføren skal trods alt ha’ plads. Det lykkedes, men hverken Bøffe eller hans mor i bagagerummet, var tilfredse med at det meste af deres plads var blevet inddraget til oppakning. Vi kom afsted! Godt nok sad alle som sild i en tønde, med tasker og poser over og under! – men vi kom afsted! – Heldigvis var der kun 30 min kørsel til færge, og 10 min fra færge til sommerhus.

Vel fremme ved sommerhuset, satte jeg forventningsfuld nøglen i døren, og var klar til at inspicere huset. Jeg nåede dog kun lige at åbne døren, før jeg blev tromlet ned af et godstog af begejstret børn, og nysgerrige hunde! – men det burde jeg efterhånden være så vant til.

Jeg drejede næsten upåvirket til højere, ind i det først mulige rum og så et udemærket badeværelse, en fin sauna, en pool, der var overdækket med en presenning, og en spa. Det så sgu lækkert ud!

Jeg vendte rundt og forsatte videre i huset.

PLUDSELIG lød et ordentlig skrald bag mig! – og det høje plask blev efterfulgt af lyden af et desperat pivedyr i en vandcykel!

Per refleks og moderinstinkt talte jeg øjeblikkeligt børne hoveder – 1, 2, 3! Godt det var ikke dem! Men lyden var stadig ikke rigtig! Og selv om det føltes som flere timer, tog det vel kun et splitsekund at tælle børn og derefter registrere, at det var Bøffe, der var hoppet i poolen. Og nu lå han altså der med vandet sprøjtende om ørerne, i mens han desperat ‘råbte‘ på hjælp!

Hurtigt tog jeg fat i halsbåndet og trak, mens han dødensangst selv hjalp til, med sin lange ben, store poter og ekstrem skarpe negle, ned i mine fødder!! Halsbåndet smuttede af, og jeg havde nær taget den på røv og albuer, hen ad det nu våde glatte gulv! Hurtigt måtte jeg tage fat i hans, heldigvis, enorme mængde hals hud til hjælp. Der kom assistance til at skubbe ham op over kanten. Og selv om Bøffe ‘bare‘ er en lille grand danois, så var han ualmindelig tung at trække op ad den pool! Som om hans pels havde suget alt vandet til sig.

Nu stod vi dér, 2 drivvåde voksne, og en halv druknet hund! Vi havde ikke engang fået tømt bilen endnu! Og alt var allerede kaos og plask vådt!

“Hent et håndklæde!” – skreg Thomas, ungerne løb som tre hovedløse kyllinger i hver sin retning, og vidste ikke, hvor de skulle lede. Så kiggede jeg på ham “ARGH, sømand, hvis vi tar et håndklæde til hunden, hvem skal så mangle resten af ferien?!”

Ret hurtigt blev vi enige om, at det var en dårlig idé, mit næste forslag var, at Bøffe måtte ud, find hans snor! Så blev jeg mindet om, at der var frostgrader uden for, den gik heller ikke!

“Ind i bilen?!”

“Den bil, der ikke er TØMT?!” Brølede jeg tilbage… stemningen var temlig anspændt lige dér, og vi var ved at blive virkelig kolde i det våde tøj.

Bøffe kunne ikke være alene udendørs både pga. temperaturen, men også fordi haven ikke var indhegnet. Et barn blev placeret forenden af hundesnoren, udendørs med den våde hund. Imens fik vi andre hurtigt tømt bilen. Så kunne Bøffe være der, indtil vi havde lagt en plan og VI havde fået tørt, nattøj (!!) på! – for det er selvfølgelig klart! Jeg havde begrænset mig SÅ meget at jeg faktisk helt havde glemt at pakke bukser til mig selv! GRRR!!

Til vores store glæde var der en lille kakkelovn, så planen blev, at vi skulle se om, vi kunne finde et sted at købe lidt brænde, så bøffe kunne tørre og få varmen. – En håndfuld grill-briketter er bare ikke nok til en Grand Danois, for ikke at tale om al det våde tøj.

Sommerhusets gulv lignede selvfølgelig allerede noget der var løgn vand, fodspor, og hundehår alle vegne!

Vi kørte afsted, endnu engang. Denne gang med en druknet mus og en formanende mor i bagagerummet. Vi fulgte dem i bakspejlet.

Jeg er ret sikker på, hvis der havde været lyd på de to, at vi havde hørt, hvordan Alba-mor skældte ud på Bøffe. Det så så’n ud!

“Jeg sagde det, Bøffe! Jeg sagde til dig, at du ikke skulle gå ud i den blå vandpyt. Se nu al det ballade på grund af dig?!”

Mens Bøffe sad duknakket og flov, som et andet æsel-dyr og tog i mod “Ja mor, undskyld mor”

Det viste sig til vores stores glæde, at Netto havde åbent. Snart var vi tilbage i sommerhuset med brænde og tyggeting, og fik anrettet den ‘lille hund’ foran kakkelovnen.

Senere på dagen, da chokket havde lagt sig og han havde fået varmen, foretrak han at holde lav profil og bare spille kort med pigerne. Det var mindre vådt og knap så koldt!

Vi siger tak til Bøffe for den uundværlige underholdning. Tak fordi du tog en for holdet og prøvede poolen for os, vi havde aldrig klaret den uden, – eller… det havde vi nu nok!

Nyd livet!

De Bedste Hilsner, Trine Frederikke