Grand Danois i Bauhaus!

Jeg havde været ude at gå med Bøffe.

De fleste kender efterhånden min hund, Bøffe. Men han får da lige en venlig præsentation med på vejen. Han er en Grand Danois på knap 80 kg, og snart 1 1/2 år gammel. Jeg har selv taget i mod ham, da hans mor fødte ham, og han vejede 650gr. Han er mit et og alt!

På vejen hjem i bilen, efter vores gå tur, kom jeg i tanke om en dims til havelågen, som vi har manglet i 100 år. Tænkte, at den kunne jeg lige tage med på vejen. Bauhaus, og andre byggemarkeder har jo opfundet det der drive-in-koncept. Det er skide smart, så kan man jo netop lige svinge hurtigt ind forbi og tilmed tage hunden med!

Så med hunden i bagagerummet kørte jeg i Bauhaus. Han havde i øvrigt også godt af lidt miljø træning! – Det kan man aldrig få for meget af!

Vi susede lige ind, fandt hurtigt dimsen, og kørte videre mod kassen, og udgangen. Der var lidt kø, men vi ventede tålmodigt! Bøffe kiggede forventningsfuld ud af bagruden. Jeg har solfilm hele vejen rundt på alle ruderne, så han kan se ud, men ingen kan se ind. Fungerer normalt rigtig godt!

Sad der i mine egne tanker, klar med have-låge-dimsen i hånden, klar til at vise mit køb. Det blev min tur, jeg kørte vinduet ned. Smilede sødt, rakte min dims frem, medarbejderen nikkede venligt og gik forbi mig. Jeg havde glemt den detalje, at de stakkels medarbejdere selvfølgelig skal kontrollere bilen for vare! Og det måtte han egentlig meget gerne, bare han ikke åbnede bagsmækken!

Jeg sad kort og overvejede, at lade være med at sige noget, medarbejderen ville jo selv ret hurtigt opdage hunden i bagagerummet, og formentlig se et frådne kødfjæs, brumme helt nede fra store tåen, lige ind i fjæset på ham.

Dem, der kender Bøffe VED, at savlen løber konstant og umotiveret fra hans blæver læber, og har intet med frygt eller angreb at gøre! Og tilmed er han verdens største kylling, så alt hvad der er unormalt eller nyt skal jages på flugt af hans frygtindgydende dybe brummen, fordi han selv er ved at dø af skræk!

Dem, der IKKE kender Bøffe vil se et frådne monster som er klar til angreb i en dinosaurer-lignende målestok !

Jeg vurderede, at det var bedst at advare medarbejderen, da jeg ikk kendte hans forhold til hunde.

Jeg stak hoved ud af vinduet til ham, og nåede kun lige at få sagt ” du skal nok ikke…” Så havde han allerede åbnet bagsmækken! “PIS!” – tænkte jeg! Sprang ud af bilen, for at redde dem begge! Jeg ved ikke, hvem der fik det største chok. Men som forventet sad Bøffe og brummede bange : “Bbbrrrrrr!!!” – og gloede medarbejderen stift lige ind i øjnene!

Og han, der havde forventet at skulle tælle fliser eller lignende blev rimelig bleg og stivnede fuldstændig! Hurtigt var hunden helt ude i hoved på ham, og undersøge og snuse!

Når folk spørg mig “Gør den noget?!” Så er mit svar “JA! han giver meget våde kys!” Og sådan et fik medarbejderen, det fyldte hele hans hoved. Så vågnede han lige som ret hurtigt op fra sin chok-tilstand.

At dømme ud fra medarbejderens ansigtets udtryk var han ikk udbredt begejstret for våde kys, og jo mere han gispede og skreg, jo mere opstemt og begejstret blev Bøffe! Og disse mærkværdige lyde, fik hurtigt tiltrukket en stor flok mennesker!

Inden jeg fik set mig om, var vi omringet af kunder og andre medarbejdere, der skulle se ‘hesten’ i bagage-rummet. Og derfra gik mit hurtige drive-in besøg over og blev en ganske langvarig affære!

Det udrettede sig til en egentlig turist attraktion, hvor folk fik taget opstillede fotos til fremvisning for familie og venner og Jeg skulle besvare de 10 obligatoriske spørgsmål, der følger med købet af en grand danois : hvor meget spiser den, følger der saddel med, skal den ha meget motion, den må fylde hele sofaen osv osv osv.

Og Bøffe elsker opmærksomheden! – så for hvert rosende ord hunden hørte, blev han mere og mere selv fed, og kørte charme-barometeret helt i top. Han nød det, som en Movie-Star på den røde løber, sugede han opmærksomheden til sig!

Pludselig blev det mig, der fik travlt med at få lukket bagsmækken og komme afsted. Nu havde Bøffe, eller rettere jeg (!) fået nok miljøtræning for en dag! Jeg fik betalt for min dims med kontanter smurt ind i Bøffes savl. Det var lige før 200kr’sedlen ikke ville skifte hånd, fordi den klistrede så meget, men medarbejderen var selv helt smurt ind i Bøffes våde kys, så betalingen lykkedes trods alt, og vi kom afsted!

Note til mig selv: Aldrig mere Bøffe med i Bauhaus’ – drive-in!

❤️ Pas på hinanden ❤️

De Bedste Hilsner, Trine Frederikke