Trine vs Influenza-krigerne…

Go morgen, det er 22. December, og der er panik på. Med en bragende influenza på korstog rundt i kroppen, uden udsigter til en snarlig tilbagetrækning, vil jeg dele mine tanker med Jer.

Her fra mit sygeleje er der nogle ting, der er gået op for mig. Det er som om, der findes to typer af mennesker, når det kommer til influenza. Den ene type erkender hurtigt virussens indtog, trækker sig tilbage under dynen og bliver hurtigt raske. Ingen panik, minimal smittefare og hurtigt videre.

Og så er der os andre! Vi gennemgår en fase på 3-trin. De fleste, og heldigvis for det, når kun de første to trin. Og så er der den sidste gruppe, som havner på det tredje trin, og heldigvis kun ganske få, for her handler det om en kamp på liv og død, og flere fortæller endda om nærdødsoplevelser. Nogen kalder det mandeinfluenza, men jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det hænder, at kvinder til tider også bliver ramt.

De tre faser ganske kort:

1. Benægtelsen. Man har kriller i halsen, føler sig mere træt end sædvanligt, men skænker det ikke større betydning og forsætter som man plejer. Folk omkring en bemærker den svindende ansigtsfarve, hvortil man svarer “Nej nej, jeg fejler ikke noget”.

2. Accepten. Krilleren i halsen har nu udviklet sig til stoppet næse, hovedpine, ømhed i hele kroppen, og man er mere træt og varm. Nogle er måske begyndt at hoste lidt, man tyr til hovedpinepiller, næsespray, halspastiller, the og suppe, måske lidt tv på sofaen, hvis programmet for daglige pligter tillader det. Man ved det går over om et par dage, og man har stadig kræfter at stå i mod med. Bevarer roen.
3. Angsten! Og her går det så helt galt. Det er nu vi begynder, at Google vores symptomer, og leder efter husmor-råd og overlevelses strategier. Det er også her, det går op for os at grøn snot og skildpaddetunge kan medfører dødelig udgang. Og vi bevæger os fra rationel tankegang, ro og overblik til desperation, angst og panik. Vi begynder at tro på alternativ-behandling og vanvittige forsøg, for vi er parate til at gøre alt, for at blive influenzaen kvit. Nogle mennesker i denne fase laver tilmed testamente og skriver afskedsbreve. Alle nære omkring en fortæller gentagende gange, at man nok skal komme igennem og klare den, man hvad ved de??!! Det er jo ikke dem, der er ramt af en dødsensfarlig virus, vel?!

Jeg er netop selv havnet akut i fase 3, og vil tage jer igennem min rejse. Måske den sidste.

I min fase 1, når jeg mærker de første symptomer; snot, og ømhed i kroppen, trækker jeg typisk i løbetøjet. En naiv forestilling om, at frisk luft og motion, kan holde en mulig virus på afstand. Jeg drikker appelsin-juice og holder stadig mine aftaler, socialt samvær er sundt for sjælen. Benægter selvfølgelig et hvert sygdomstegn.

Desværre gik det denne gang langt fra som håbet, og allerede dagen efter min lille løbetur, var der flere virus-krigere i kroppen end dagen før. Jeg benægter stadig udad til, men min påklædning afslører klart, en helt anden virkelighed. Min krop prøver tydeligvis at sige noget vigtigt:

Det store tørklæde, der er viklet om hovedet som en burka, og kun blotlægger min røde tud, der lyser om kamp med Rudolf. Min yndlings striktrøje, der stort set kun kommer i brug i krigen mod influenza, de lækre, men super usexede natbukser, for ikke at glemme de pink farvet HELLO kitty strømper, selvfølgelig toppet med de super varme farmor-lammeskinds-sutter, som stort alle beboere på plejehjemmet ejer. Kort sagt influenza-uniformen!

Og her er det så, jeg springer direkte ind i fase 3. Angsten for at jeg ikke overlever årets juleaften, gør simpelthen, at jeg taber al fornuft ned i lokummet sammen med de 4 ruller sammenkrøllet køkkenerulle fyldt med grøn snot!

Jeg har selvfølgelig allerede i lynets hast været på Google og set, at jeg har alvorligt travlt, hvis jeg skal klare den. Medicinskabet blir rippet fuldstændig, og heldigvis har jeg både hostesaft, næsespray, halspastiller og div. kosttilskud på lager. Meget tyder på, at jeg tidligere har overlevet netop denne fase, jeg skimter et lille håb.

Så går turen til The-skuffen og køleskabet, det ser ikke for godt ud, og jeg må prøve at skrabe de sidste kræfter sammen jeg har, så jeg kan få indkøbt øko-citroner, øko- ingefær, Ahorn-sirup, Cayennepeber, og ikke mindst chili-græskarsuppe. Men tiden er knap, jeg føler tydeligt energien sive fra kroppen som et punkteret dæk.

Feber-krigerne overvinder mig i første omgang og den står 1-0 til influenzaen. Jeg er slået totalt ud, og når ikke på indkøb.

En ny dag starter og efter en helveds nat, hvor jeg har hostet det meste af lungerne ud, er jeg fuldstændig kvæstet. Kan ikke se ud af øjnene, og jeg ligger ubehjælpsomt på ryggen, lammet og med svagt blotlagte luftveje, lider en stille kvælning. Stadig iført influenza uniformen nu kombineret med strikhue og vanter. Jeg har hørt, at man skal svede bakterierne ud. Som sendt fra himlen, kommer min ældste datter, en sand sygeplejer, mig til undsætning.

Jeg må ha lignet en dårlig karikatur af en strandet skildpadde, der har lidt skæbnen at dø på skjoldet. Hun var i hvertfald ikke sen til at forstå, at et glas vand ville være på sin plads. Med en tunge tør som Sahara, kunne jeg dårligt få luft og det var umuligt at takke for hjælpen. Hun kom klart til undsætning på det helt rigtige tidspunkt.

Jeg bliver nu bevidst om, at jeg er sat adskillige timer tilbage i krigen mod min tarvelige sygdom og har helveds travlt med at få fat i de helbredende midler, så jeg kan blive frisk til jul. Alle, i sær folk med børn, ved det er absolut No-Go at være syg juleaften!

Med blanke øjne og lommerne fyldt med snotklude, får jeg kæmpet mig på benene. Ligner uden tvivl en gammel hjemløs kone. Jeg vakler rundt i mellem Nettos hylder, må flere gange holde balancen ved at hvile mig op ad, hvad der er at holde fast i, mangler luft og energi. Jeg er bevidst om smittefaren, og da jeg ikke ønsker at udsætte andre uskyldige for denne omgang, dækker jeg mit hoved fuldstændig til. Min tilstedeværelse vækker ikke synlig begejstring hos medarbejderne, og pludselig blir jeg i en frygtelig fart smidt ud af butikken. Uden mine livsnødvendige fødevare som fx frisk ingefær. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det var smittefaren eller mit tildækket hoved, lugten af manglende bad de seneste dage, eller den snigende adfærd rundt i butikken, de var utrygge ved. Jeg fik aldrig en forklaring, ville bare hjem.

Jeg når dårlig hjem før trætheden overmander mig. Min krop er voldsomt svækket, og jeg mærker tydeligt, at virussen har overtaget alle mørke afkroge af min krop. Jeg er fuldstændig inficeret af den forfærdelige sygdom. Jeg vælter udmattet omkuld på sofaen. Den står 2-0 til influenzaen.

Da jeg kl 05.30 vågner her til morgen, er jeg om muligt i endnu mere panik end tidligere og absolut ikke mere frisk. Lungerne sidder nu på udvendig side af kroppen. Jeg hoster værre end en hærdet ryger og snotten løber hurtigere end jeg kan tørre det væk. Der er absolut ingen bedring at spore. Og jeg har nu i tre dage aflyst aftaler. Tiden er ved at løbe fra mig på flere måder.

Der altså strengere midler i brug. Jeg må med de sidste rester af energi kæmpe med hvad jeg har, jeg gir ikke op!

Jeg sætter en gryde fuld af vand til at koge, til et ansigts dampbad, et råd fra nettet. I mens jeg starter fra en ende af med alle lægemidlerne, med fare for snart at blive beskyldt for at have et massivt blandingsmisbrug, må jeg indtage hvad jeg har og kan, slutteligt laver jeg en cocktail, endnu er råd fra nettet; citron, ahornsirup, cayennepeber, og ingefær the, jeg nåede jo som bekendt ikke at få fat i rigtig ingefær dagen før. Det smager ganske forfærdeligt.

Vandet koger, og jeg er nu klar til et helbredende dampbad! Mit sidste håb.

Med hovedet godt ind over gryden, og dækket til med et stort viskestykke. Det kogende vand dampede op i ansigtet på mig. Det stikker og brænder i huden, svier i næsen, og øjnene blir tvunget i. Varmen blæser op i øjne og næse, det er som en mega hot mini sauna, og dét skulle efter sigende også være effektivt. Snart begynder snotten ubehjælpsomt at løbe fra mit rød horn!

Effekten viser sig hurtigt, det så ud til at influenzaens krigere lavede tilbagetrækning og var klar til at overgive sig. Det er fantastisk! Her var faktisk et råd som virkede hurtigt og effektivt! Jeg føler mig som et nyt menneske, og med the og lægemidler står den snart på en sikker sejr til mig.

Jeg SKAL fejre Jul med hele familien.

I er velkomne til at benytte Jer, af mine gode råd, hvis I sidder i samme frygtelige situation, alle fortjener en god jul.

Glædelig Jul, Trine Frederikke