@trinefrederikkeTuren til Lalandia! – trinefrederikke
Møg So!

Turen til Lalandia!

Så hvordan gik det så i Lalandia?

Sæt dig godt til rette! For det her blir langt!

Altså først og fremmest! Det gode ved Lalandia er, at selv om det er 3-4 år siden, vi var her sidst, så er ALT jo ved det gamle. Det er perfekt og dejlig trygt for en psykiskskadet person som mig.

Jeg trives bedst med stabilitet og forudsigelser, tåler ikke ret meget larm eller mange mennesker på et sted, SÅ de første to betingelser var egentlig fint opfyldt, i første omgang, men Lalandia er jo ikke typen, der holder sig tilbage for en udfordring! Her tænker jeg ikk kun på svage mennesker som mig, nej selv de mest stabile og tålmodige, voksne mennesker, blir udfordret så fint i det her Hurlumhej-land!

Alt starter jo med den total angstprovokerende tur fra omklædningen og ud i vandlandet! Jeg må erkende, jeg var slet ikk klar over at kvindekroppen fandtes i så mange forskellige afskygninger?! Mine bekymringer om min egen krop, blev da gjort fuldstændig til skamme, når man stod der, som deltager i en anden nudist lejer! Altså! – jeg har godt hørt, at hårvækst skulle være på vej tilbage, men nogen har tydeligvis taget det mere til sig, end godt er! Der burde altså være regler for, hvor længe det er tilladt at bukke sig efter sæben ?! 

På et tidspunkt var jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt at jeg var så heldig, at stå overfor en utrolige skabning fra Guiness rekordbog: Hende, den en-øjet, skæggede dværg?! Jeg stod dér og faldt i staver! “Utroligt!” Tænkte jeg – lige indtil en velvoksen håndværker type, en halvmeter højere end mig, vendte sig rundt og kiggede mig lige ned i øjnene “hva glor du på?!” Sagde hun med den dybeste stemme. Så fik jeg fart på, lige ud i badelandet!

Jeg stillede mig op ad væggen, skræmt fra vid og sans! Var allerede blåviolet om munden, tropeland?! Stifteren af Lalandia har tilsyneladende aldrig været i troperne! Der var ikke 30 grader inde i det drivhus, det var som et indendørs sne-landskab!

Jeg må ha’ stået stille for længe, for pludselig kom den ene tyske turist efter den anden, og hængte deres badelagner på mig! De må ha troet, at jeg var en stumtjener, om end blå-violet, men det er jo farven, der kendetegner Lalandia!

Jeg var nød til det! Satte min barnekrop i bevægelse, der måtte være et varmt-vandsbassin et sted!!

Inden jeg fik set mig om, blev jeg hevet op ad trapperne til badelandets Tornado! Mine piger havde fået den geniale idé, at deres mor skulle prøve selvmordsmaskinen! Jeg syntes jo navnet i sig selv advarer om, at prøve rutsjebanen, og der er sjovt nok ikke nogle nødudgange fra de 24 meters højde, hvor turen startede!

Til de, der ikke kender rutsjebanen, kan det bedst beskrives som et kæmpe lokum, hvor man skylles ud! Man sidder i baderinge til 4 personer, og venter simpelthen på at blive skyllet ud! Stakkels voksne tvinges, den ene gang efter den anden, op i dette helveds aggregat af deres frygtløse børn! Og de børn er jo kun frygtløse, fordi de ikke aner, at de kan dø af det?! Jeg så kun skrækslagne voksne komme ud, forenden af rutsjebanen, ingen syntes det var sjovt! Man kunne simpelthen se frygten i deres øjne! De havde jo haft et møde med døden undervejs! Og deres kropumulige unger, der bare råbte ” igen – igen !!”

Og det gjorde mine ogs! – men der har jeg altså mit liv for kært til at gøre den slags to gange! Der er jo ingen grund til at udfordre skæbnen, og ikke mindst manden med leen!

Jeg besluttede mig for at prøve deres Wild-river! En river-rafting rutsjebane, hvor man kommer uden for, under åben himmel, inden man hældes i en dyb balje. Husker det som meget vikinge-agtigt, sådan rigtig cool og vinter-bader-agtigt! Det der med at komme ud i minus-grader for at blive dyppet til sidst! Jeg må indrømme, jeg huskede den som meget sjovere!

Jeg ved ikke, det er som om al det, der var sjovt, da man var barn, eller bare yngre, bare ikke, er så SKIDE sjovt længere! I hvertfald kan jeg da glæde mig over at ventetiden på en ny hofte kun er 3-4 måneder!

Af uforklarlige grunde havner jeg simpelthen som stødpude mellem rutsjebanevæggen OG den største badeturist i mands minde. Jeg skal ikk kunne sige om han pådrog sig et paper-cut eller to, fra sammenstødet med min hofte, og det skal jeg være den første til at beklage! – men i hvertfald føles det som om at jeg blev kørt over af en kampvogn, og min krops blå mærker og skrammer vidner om, at det ikk er en rutsjebane, der bør være godkendt til børn og svage sjæle. For slet ikk, at tale om rimeligheden i, at kraften fra vandet, flår ens badetøj af, når man lander i baljen! Så ikke nok med at man er et regulært trafik-offer, så skal man fandme også selv lede efter sit badetøj?! Hvad er liv-reddernes job egentlig !!

Hertil vil jeg lige nævne, at I stadig gerne må hilse på mig, hvis I ser mig på gaden! Jeg ved godt, at jeg ligner et voldsoffer, der er gul og blå over hele kroppen, men jeg har det fint, og det er IKKE min mand, der slår mig!

Endelig fandt jeg det varme Boblebad, men helt ærlig?! Det er da heller ikke for børn?! Det er da en regulær sex-maskine?? Folk sidder der og vender og drejer efter boblerne og smiler skævt til hinanden!! Argh det er ikke lige mig, jeg holdt end ikke de 5 min, der var anbefalet til børnene. Det blev sku for akavet, da det ældre ægtepar over for mig, begyndte at blinke til mig, i mens de smilede skummelt! 

Jeg drønede videre! Der blev annonceret Sauna-Gus i højtalerne. Det måtte være noget for mig, det lød i hvertfald varmt!

Det var egentlig alletiders, en ren spirituel oplevelse, hvor der var mulighed for at glemme tid og sted. Ja altså lige indtil den middelaldrene mand, maste sig ned på de 15 cm mellemrum, der var i mellem mig og en anden kvindelig badenymfe. “Der er da lige plads til een mere, er der ikke ?!” Smilede han lumsk. ” Jo da!” Smilede jeg tilbage, mens jeg mærkede hans kolde klamme krop mase sig ned, så vi alle sad i spænd!

Hans blik fik mig til at tænke på om Saunaen var det nye in-sted for scoringer? Og faktisk kom jeg til at tænke på, om jeg havde et ‘pris-mærke’ i nakken med teksten “single!”, eller hvis jeg havde haft en profil på Tinder, var hans ansigt så kommet frem, lige her midt i saunaen ?!

Han virkede meget selvsikker i hvertfald. Jeg forsøgte at holde distance, ikke nemt, når man sidder som sild i en tønde, og da temperaturen så steg til 100-110 grader, så kan det jo ikk undgås, at man sveder lidt. Faktisk løb sveden af mig, og jeg var enormt presset over, om det var netop det, denne herre tændte på. Jeg sad og tænkte på teorierne omkring, hvordan man undgår at svede, der var ikke noget at gøre! Det løb af mig! Og så! For det ikke skal være løgn, deler Gus-Masteren isterninger ud til folk!!

Jeg så mig omkring, var jeg helt ufrivilligt havnet midt i en pornofilm?! Hun opfordrede os til at køle vores svedige kroppe ned, ved at lege med isterningerne?! Oplevelsen slutter af med, at Herren inviterer til en tur under bruseren!  Så blev det pludselig frokost tid for Trine og hendes unger!

Nu var det mest badelandet, der fik vores opmærksomhed, så det kan ikke udelukkes, at have været en mere positiv oplevelse, hvis vi havde fokuseret på den indendørs skibakke eller golf simulatoren ?!

Go Søndag! Pas på hinanden 

 

image

6 kommentarer

  • Hey There. I found your blog using msn. This is an extremely well written article.
    I will be sure to bookmark it and return to read more of your useful info.
    Thanks for the post. I’ll certainly comeback.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I mսst tһank you for the effortѕ you’ve put in writing
    this websitе. I really hoⲣe to check out the same high-gгade blog postѕ bу you
    later on as well. In fact, your creative writing abilіties һas inspired
    me to get my vеry ⲟwn blog now 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Frederikke

      Thank You, Nice to hear! Good luck wire your blog 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • xxx

    Hey there, You’ve done an excellent job. I’ll certainly digg it and personally
    recommend to my friends. I’m sure they will be benefited from this website.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I have learn some excellent stuff here. Definitely worth bookmarking
    for revisiting. I surprise how a lot effort you put to create such a magnificent informative site.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amaᴢing issues here. I’m very glad to ⅼook yoᥙr post.
    Thanks so much and I am looking ahеad to contact you.
    Will y᧐u kindly droⲣ me a mail?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Møg So!