Triathlon vs Tyrolerfest !!

Hvordan skete det lige, at jeg pludselig så mig selv stå foran spejlet i et tarvelig tyroler kostume, i den mest mærkelige hulumhej butik EVER?! Hvordan kunne jeg pludselig synke SÅ dybt ??!!

– i øvrigt skide sjov butik! Vi glemte virkeligheden for en kort stund! Ha ha ha!

Jeg troede ellers, at jeg havde fået nogenlunde styr på mit liv, og det er nok ogs det indtryk jeg fejlagtigt er kommet til at gi her på FB, ikke at jeg er den eneste, der laver den slags fejltrin, men nu foretrækker
jeg trods alt, at fremstå som det ordentlige og ærlige menneske, jeg er, UDEN filter! Så her er 1. Afsnit af,  hvordan det pludselig helt uforudset stak helt af!

Jeg ønsker kun at nyde livet MAX! Hvert et øjeblik skal nydes! Jeg vil kun gøre det, jeg BEDST kan li’ og sætter pris på, dvs; bruge tid på familie, træning og alle mine dyr, – og så i øvrigt, med jævne mellem prøve at bryde grænserne og søge UD af den der alt for leverpostejsfarvede comfort-zone.

Det førte bla. til noget mærkelig autentisk dans! Dét har vi hørt om ! Det var sjovt, og flyttede en masse ting, i min lille verden.

MEN, Desværre er alt ikke lyserødt!

Jeg, faktisk var vi mange, der mistede en god ven tilbage i januar, og det skal der ikke laves sjov med, men alligevel, midt i min selvudvikling-hvem-er-jeg-dans, dør ‘Idioten’ ( læs: jeg holdt ubeskrivelig meget af den mand) og jeg får pludselig hænderne fulde med at passe hans Lokum af en hest.

Og det kræver selvfølgelig en kort forklaring; jeg kan godt li’ heste, ret godt faktisk, og har stort set altid haft med dem at gøre, men nu er jeg bare ikk verdens største menneske, og dette ‘Lokum’ er så en Shire! – en af verdens største hesteracer, hvis ikke den største! Denne ‘fyr’ på 198 cm OVER RYGGEN, mine damer og herre, og vejer nok tæt på 1200kg! Han kunne slå mig til pindebrænde, hvis han ville, men til mit held, ved den slet ikke, at den kan!

Og her kommer det komiske ved denne tragiske situation så, i tre uger passede og plejede jeg dette ‘Lokum‘ som i øvrigt var noget af det lækreste stykke hest jeg længe har haft i mellem hænderne, 2 x gange dagligt! Der kommer pænt mange efterladenskaber ud af sådan et stykke dinosaur af denne kaliber, skulle jeg hilse at sige. Og nu havde denne ‘idiot‘ af en kammerat, som aldrig svarede tilbage på min beskeder, så efterladt mig i lort til halsen, “TAK! – Tusind Tak! ” – Tilbage i skabet med Dullemissen, hvor hun kom fra, for hende var der sgu ikke tid til nu!

Dårligt var jeg kommet mig over anstrengelserne fra, at flytte læssevis af hestelort fra a til b, før jeg var så heldig at skulle ha’ fjernet en visdomstand. Det har jeg skrevet om før og jeg skal spare Jer for detaljerne, blot opremse at denne tandudtrækning blev kombineret med den ondeste influenza, jeg nogen sinde har prøvet; jeg havde HØJ FEBER i 5 dage ??!! Heldigvis var jeg dopet på div. medikamenter, så jeg overlevede med nød og næppe! Ja altså EFTER Tandlægen havde fået rettet sit hukommelsestab og fik oplyst mig om, at det var HEL OKAY at tage lidt smertestillende til den tand, som ikke længere var der.

Intet skal holde mig tilbage! – så fra sygelejet forberedte jeg mit livs største udfordring; mit første mini foredrag ever! Jeg har ikke stået på en scene foran et publikum siden 7. Kl. hvor jeg havde en hovedrolle i årets skolekomedie. Få linjer inde i stykket gik klappen ned og jeg skred fra scenen! Ikke ti vilde heste ku’ få mig tilbage! Og jeg har ikke stået der siden! Så nu skulle det være! Jeg ville ta revanche !

– Jeg havde styr på det, troede jeg! Syntes selv det gik ok, bevares, der var masser af plads til forbedringer, bla. vandrede jeg frem og tilbage med ‘klik’ sko, og har formentlig drevet mit publikum til vanvid. MEN jeg gjorde det, og tager gerne ved lære og bytter skoene ud til en anden gang!

Efterfølgende fik jeg sagt til min makker, lettet og lidt ironisk “Nå, det gik da ikke særlig godt, hva??” Han kiggede dårligt på mig, imens han svarede helt alvorligt “Nej, det gjorde det ikke!”

HA HA HA, jeg grinede for mig selv, jamen fair nok, så kan det da kun gå fremad herfra! “Man skal ikke spørge om sandheden hvis man ikke vil hører den!”

Endelig blev det marts! Foråret var på vej, tri-sæsonen lige om hjørnet og dullemissen skulle nu tilbage i tri-dragt og bare derud af! Første tri-stævne d. 15. April.

– Men Så var der episoden med Mit hvide Lyn af en cykel, som fik en fejl operation! Ja udfordringer har det været nok af! 

Og så oven i købet…

Er jeg så heldig at ha’ et team af kloge professionelle hoveder omkring mig; tak til Center for Hjerneskadet, som ved bedst og vil mig det aller bedste. Vi havde aftalt, at jeg stille og roligt måtte starte træningen op, men kun cykel ELLER svømning, og kun ÉN ting om UGEN!!

Det viser sig nemlig, siger min kloge fys, at min skade i nakken sætter sig som stivhed hele vejen ned igennem ryggen og hele vejen til lænden, hvor mit bækken så står skævt som en plastik bakke, der har været i opvaskeren! – Ikke godt!

Men! – Jeg snød! og trænede begge dele i samme uge! – og blev opdaget! Fysen kunne se og mærke det med det samme! SERIØST??!!

“Har DU trænet MERE end det vi AFTALTE?!”

Uh, flov som en lille pige, der havde stjålet en nybagt småkage, gik jeg til bekendelse og kom til at nævne noget om et tri-stævne en måned senere. ” jamen det ogs bare fordi…” Dét kunne, der ikke blive tale om!

Og SÅLEDES gik det til at tri-stævne blev TIL tyrolerfest, for det har De kloge hoveder nemlig IKKE advaret i mod! Mærkelig nok! FOR DET BURDE DE!

– For selv om jeg ikke har nogen erfaring overhovedet med den slags fester. Så jeg vil da umiddelbart mene, at det er langt MERE belastende med den tossede udklædning, høj tyroler musik, og dans på bordene, for ikke at tale om øl i liter-glas?! – end en stille og rolig tur til vands og til lands? Vi får se, hvad fyssen siger!

Læs med i næste indlæg, hvor jeg skriver om det så VAR det værd, at bytte rundt på interesserne! Indtil da nyd livet! ❤️ Pas på hinanden ❤️

De bedste hilsner, Trine Frederikke