HELLO My Fair Lady!

Som Professor Henry Higgins siger i My Fair Lady: “She’s so deliciously low. So horribly dirty.”

Det beskriver meget godt det syn, der mødte mig, da jeg hev min lækre racer-dame frem fra vinterhiet i kælderen, og troede, at jeg skulle på årets første cykeltur. Det var tydeligvis en helt anden tur, vi skulle ud på!

To flade, slidte dæk, trætte gear, – og bremser, der hyler! Og oven i købet en dum cykelpumpe, der langt fra virkede optimalt. Der var kun en vej, og det var at komme afsted i en helveds fart mod den nærmeste cykelmekanikker!

Nogen gør det selv, andre holder sig fra den slags! Det man ikke ved noget om, skal man lade andre om! Og min dejlige racer-dame havde brug for seriøst første hjælp! – og lige netop dét kursus, har jeg desværre udskudt gentagende gange! Til min store fortrydelse netop denne dag!

Afsted det gik!

Men! Man skal aldrig undervurdere muligheden for at spille hjælpeløs blondine i en forretning fyldt med ivrige, serviceminded og meget kompentente mænd! Det er ALTID et sikkert selvværdsboost! – det er alle tiders at blive båret rundt i forretningen i mens de står på skulderne af hinanden for at komme med det bedste råd om træning og udstyr, og Man må som bekendt aldrig gå ned på udstyr!

– jeg tror faktisk, at racer-damen må noget oftere til service!

Der er også noget fantastisk i bare at kunne sige: “bremser skal efterses, gearet justeres, dækkene skiftes, og tri-styr monteres” – og så BLIR DET GJORT?! Det er sgu en luxus i sig selv!

– desværre kommer det til at koste damen sit røde baghjul. Det skal jeg lige komme mig over, og ha tid til at synke. Det var jo hendes særlige kendetegn!

Er det i overkanten at spørge om hjælp til, hvordan den ny indkøbte cykelpumpe virker? – Ikke destomindre var det, det jeg gjorde, da jeg afleverede damen til genoplivning.

Den ny ansatte unge knægt kiggede overraskende på mig, jeg tror, han troede, at jeg tog gas på ham. Men da jeg kiggede insisterende på ham uden at smile, forstod han tydeligvis alvoren!

-Jeg var skam dybt alvorlig, jeg kunne virkelig ikke få den bandit til at virke!

Det blev ikke mindre akavet af, at han fik den til at virke med det samme. Jeg var simpelthen for hård ved slangen (for enden af pumpen) som han sagde, og så viste han mig, hvordan det ikke krævede særlig mange kræfter at pumpe luft i cykel slangen. “Se det er ikke svært” – mens han pumpede løs….

Jeg ved ikk, hvor hans sjofle unge tanker fløj hen, men pludselig fik han meget røde kinder, og smilede forlegent. Jeg syntes ikke, der var noget at smile ad, det var tydeligvis en lorte pumpe, jeg havde købt mig!

Først bagefter gik det op for mig at hele snakken om pumper, og slanger havde været ganske akavet, måske i sær for sådan en ung mand, som ham, der var ny i job. Jeg tror, at det gik op for ham, hvad han egentlig havde sagt! – jeg var bare lidt langsom, igen – og ikk mindst irriteret over den dumme pumpe. Så selv om han smilede høfligt og udførte sit job godt, var jeg tør som en Sahara-ørken, og først i bilen fattede jeg det komiske, og trak en anelse på smilebåndet.

To dage og 1000kr senere kunne jeg hente min racer-dame fra rekreationsferie. Alt var tiptop indtil jeg fik øje på tri-styret, som de havde monteret, og som IKKE var det, jeg havde bestilt! De havde ovenikøbet fjernet ekstra bremserne for at gøre plads til tri-styret.

Jeg magter ikke den slags overraskelser, og blir total Trine-flæbe-læbe, Tude-prinsessen-har-igen-ikke-fået-sin-vilje! Jeg kan ikke overskue det! Skuffen kommer helt derud, hvor der kommer vand ind, når det regner, og øjnene blir fyldte af salte tåre!

“J-J-Ja-Jamen, det var jo ikk det, jeg bestilte?” Fik jeg grådkvalt fremstammet.

Total skuffet over deres fejl-operation, hører jeg simpelthen ikke efter, da jeg får en formentligt, logisk forklaring. Jeg er da ligeglad!

Noget med ikke muligt til mit styr, bedre kvalitet, og aerodynamik, de betalte differencen og bla bla, betalte bare ved kasse et, og tøffede slukøret og deprimeret hjem med min triste racer-dame. Som at gå til frisøren, og komme hjem med den forkerte frisure, der findes ikke noget værre. Og det må ikke ske!

Hun blev sat i kælderen! Gad ikk glo på hende – ikke lige nu. Ved godt det ikke var racer-damens skyld. Men jeg skulle lige sunde mig. Jeg var tøsefornærmet. Nej nok nærmere sur, sur og skuffet!

Det tog yderligere tre dage, jeg kiggede på hende jævnligt, afprøvede tri-styret. “Hmm, nej det var altså ikke det jeg havde bestilt!” Stillede hende væk igen. Jeg havde brug for mere tid. Min fede cykel var væk, den var jo slet ikk den samme mere!!

Men så kom den smukke forårs sol, og smilede til mig, og hun havde endda lagt vinden fuldstændig stille. Hun kyssede mig på kinden, da jeg var ude med hundene, og hviskede “ta nu en tur på den cykel” Jeg blev fristet, sku man lige??

“Ja sgu! Det sku man!” Jeg sprang i cykel-tøjet og blev klar på nul-komma-fem.

Skeptisk satte jeg gang i pedalerne, men min hvide racer er nu mere top-tunet end nogen sinde før. Føj ! Hun var lækker at drøne afsted på. Op ad bakke, ned af bakke! Vi var flyvende! Super Fede nye dæk og tri-styret, var slet ikke så tosset endda!! Nu mangler kun lidt finjustering og små detaljer, men!