Bondetøsen i byen – mit livs hurtigste brandert!

Undskyld mor! Jeg ved godt, at jeg plejer at være en pæn pige, der opfører mig anstændigt! Men alkohol er jo det rene gift ?! – No Shit Sherlock!

Okay, jeg ved det er længe siden! – men jeg skulle lige komme mig over weekendens hændelser og ja ! – fuck fristes man til at sige, om lidt er det weekend igen.

Normalt drikker jeg aldrig alkohol, om lidt vil I finde ud af hvorfor.

Jeg ved ikke,  men det er som om jeg er en alt eller intet type. I hvertfald gik det da hel galt i lørdags, sådan rigtig “Don’t try this at home, kids!” – jeg vælger at dele min oplevelse alligevel, i håb om, at den måske kan bruges som skræk og advarsel, det gjorde jeg i hvertfald overfor mine børn, ja ja som om det virker! – eller om denne lille pinlige hændelse som minimum bringer et lille smil frem hos mine læsere, så har mine selvforskyldte lidelser, da ikke været hel spildt!

Det var lørdag aften, min skønne søster, 12 år yngre end mig, havde lovet at holde mig med selskab. Vi havde aftalt en stille og rolig tur i byen, vi vidste, der kom live Musik, og vi elsker at danse!

Vi drak en smule hjemmefra. I mellem mine forberedelser af hår, tøj, make-up og hyggesnak, røg den ene dåse ‘saftevand’ direkte i ‘kloaken’ efter den anden.

Jeg var egentlig af den opfattelse, at jeg spyttede i den samme dåse hele aften, sån plejer det at være – men antallet af dåser på bordet dagen efter, afslørede noget andet! For pokker! Det skulle være forbudt at producere drinks, der smager af saft!

Jeg hader egentlig at gå i byen. Det der med at finde det rigtige tøj, ikke for udfordrende, ikke for kedeligt! Jeg havde skippet aftensmaden, så jeg var 100% sikker på at kunne komme i de nye slim-fit super lækre sorte bukser! – men det viste sig hurtigt at være spild af sultestrejke, for bukserne havde givet sig så meget, at jeg dårligt kunne holde dem oppe! Jeg besluttede at spise senere. Kors, hvor jeg hader smart tøj! Hvad er der galt med mormor-trusser med blondekant og en lækker sweatshirt?!!

Og så er der de der piger som bare ser godt ud lige meget hvad de har på, ikk ?! Sådan en søster har jeg! Pisse irriterende!! Kommer der en en simpel bluse med simple bukser og WauW siger jeg bare! Jeg fandt noget tøj der lige kunne gå an, og havde egentlig besluttet mig for det sikre valg af fodtøj; dem der man VED man kan danse i HELE aften UDEN at få vabler!

Alle kvinder, og visse mænd ved, at regel nr 1 er, at man ALDRIG tar nye sko på i byen, og slet ikke stilletter! – og der må jeg bare erkende, at min dømmekraft lige dér lørdag aften var mere ringe en Bilka-vogn med 4 ødelagte hjul. Jeg var simpelthen ude af stand til at tage en fornuftig beslutning! – så bedukket som jeg var, valgte jeg stilletterne og dét, der virkede som en alletiders ide, viste sig hurtigt at være blandt en af aftens dårligste beslutninger!

Vabler og brandsår på tæerne dagene efter bekræftede min teori!

Håret blev sat, vi skålede, musikken spillede, det blev tid til lidt krigsmaling i ansigtet. Og dér kunne man fristes til at tro, at det umiddelbart var en ulempe at have indtaget alkohol før make-uppen blev lagt, men for mig gør det ingen forskel. Jeg er bare ikk født til det pjat, og jeg kan kun til nøds lege med lidt mascara, men statistikken taler oftest for, at jeg ender med at ligne en panda klar til amerikansk football. Sorte streger over og under øjenvipperne! – for ikke at tale om alle de gange jeg er ved at prikke øjnene ud på mig selv, fordi jeg bare liiige skal rette lidt!

Tiden løb fra os og pludselig var det tid til at tage sidste tog mod byen. Jeg var ellers blevet enig med mig selv om, at det var bedst med lidt at spise inden afgang, men tiden var gået og Vi blev enige om at spise en pita-kebab på vejen hjem, traditionen tro, og SÅ var der jo styr på maden.

Har lært af bitter erfaring, at det er bedst at slukke tlf, mere så man ikke får sendt nogle ups- beskeder til venner og veninder i sin brandert. Så jeg slukkede telefonen på vej ud af døren og så var det afsted!

Kulden ramte som et baseball-bat lige i skalen, og pludselig var jeg standervisen! Dét var lidt uheldigt, når man skal købe tog-billet via SMS, og dét fra en slukket mobil. Hold nu kæft altså! Med rystende fingre, dobbelt syn og blævrende knæ lykkedes det mig vist nok på mirakuløsvis at få købt en togbillet, ja det tror jeg da! Ellers skal jeg være den første til at beklage!

-men at køre på røven er vist det mindste af de ting som jeg gjorde den aften! Da jeg senere på ugen berettede om min brandert til en veninde, og hun sagde “bare rolig, da jeg var ung, var jeg altså været sådan en der satte mig midt på vejen og tissede…” – mere hørte jeg ikke, for lige dér fik jeg flash back tilbage til lørdag aften, en episode som jeg ellers lykkelig havde glemt. – og den pæne Trine-pige, var vist ikke længere så pæn!

“Åh Gud!” Tog mig selv til hoved, for helved, det er bare slet ikke mig! At drikke som en 16 årig og opfører mig derefter !

Det blev en kort fornøjelse med live-musik og dans. Efter en hårdtslående long island icetea, slukkede lyset for mig ! Resten af aftens oplevelser blev aflagt i en fin rapport fra søster, dagen efter!

“Undskyld, taxa chauffør, jeg lover det er første gang nogensinde jeg har brækket mig i en taxa, det lover jeg virkelig! – Tusind Tak for vådservietter, det var eminent service, du var virkelig god til at holde mit hår, sammen med min søster, siger hun! – og ikke mindst tilbød du, at bære mig ind i seng, og det uden ekstra beregning, lige som du heller ikke tog dig betalt for min ‘ekstra service!” 

 

Bare rolig, min søster holdt mig med selskab hele natten ved siden af wc kummen, ikke fordi hun selv var syg, nej bare fordi hun ville sikre sig, at jeg var ok. Heldigvis er der gulvvarme på badeværelset, så vi frøs ikke, men det er trods alt klinker, og kan formentlig forklare det store blå mærke jeg har på hoften, formentlig!!

Det der med at vågne op og tænke: ” hva faen skete der lige der?” Jeg har sjældent prøvet noget lignende, faktisk aldrig før, når jeg tænker efter! Jeg havde nedtur på hele søndagen, rysteture, frøs, svedte, ved ikk om det er abstinenser eller forgiftning, er stadig for chokeret til at kunne vurdere det.

Jeg åbnede min mobil, og kunne til min store skræk konstatere, at den alligevel ikke havde været slukket hele natten, sms’er som “hvor er du?”, ” Hvor blev du af?”, ” Er du gået hjem?”, ” Okay vi ses bare, hvis du altså lever?”, “Er du okay?”, ” Hey ring lige når du ser denne besked,ikk’?”, “Trine… ?!!!” beskeder til og fra veninder, der berettede om, at det havde været en alletiders bytur,men sluttede ganske brat, og enkelte opfordrede mig til at slukke mobilen næste gang.

Næste dag vågnede jeg hel rundt på gulvet! Sådan rigtig forvirret. Stykke for stykke, time for time fik jeg hjælp til hukommelse, af søster. Tak! – du er en ener! 

Jeg kunne end ikke holde et glas vand i maven, men heldigvis er der altid førstehjælp at hente hos den lokale pizzamand. Intet i verden hjælper bedre end en god skinkesnitzel og pomfritter! Og det var klart ydmygelsen værd at gå de 100 skridt derned i nattøj, med uglet hår, og udsmurt gammel make-up, bare for at få kroppen tilbage til nogen lunde normal niveau.

Noget rystet over at min søster dårlig nok havde tømmermænd må jeg konstatere, at hun bare var mere hærdet end mig, selv om vi hurtigt blev enige om at det var nok, fordi hun havde spist aftensmad og jeg ikke havde?! Yeah right! Bare kald mig gammel!

God weekend! ❤️Pas på hinanden❤️

De bedste hilsner, Trine Frederikke