Livsfarlig Sushi!!

For en del år siden, da Sushi stadig var en nyhed, og lige var begyndt at blive meget populært, besluttede min mand og jeg os for at prøve det dér nymodens pjat!

Problemet var bare, at man kun kunne få rigtig sushi i Storkøbenhavn, en køretur på 1 time, hver vej! – men vi følte tiden var inde, og det burde jo være køreturen værd, så meget som alle talte om det!

Vi kiggede på skiltet hos take-away restauranten i Glostrup. “Hva’ dælen skulle man vælge ? Maki, Nigiri eller måske California inside-out Rolls?!” Vi anede ikke, hvad der var hvad!

Vi lod os friste af en menu for to “Dén tar vi!”

Maden duftede godt! Hele vejen hjem i bilen sad vi og glædede os! Efter den lange køretur, kom vi endelig hjem, forventningerne var høje!

Det så godt ud! Og det var fantastisk! Japan og Mexico delte åbenbart passion for avokado som tilbehør, i hvertfald havde vi fået en stor portion guacamole med til vores Sushi. Og jeg elsker avokado i alle sammenhæng!

Jeg var så klar! Var ved at revne at forventning! Smagte først en Nigiri – ris med en flækket kongereje, MEGET smagsneutral!

Var ikk hel tilfreds! Ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men havde i hvertfald ikke forventet smagen af iskolde ris!! Manden var ikke overbevist, begge kiggede vi skeptiske på hinanden “Hva’ filan var det her så populært for ?!”

Jeg var ikke klar til at give op, så jeg tænkte, at det var bedre med guacamole til! Jeg tog en mini tang-rulle, ikke meget større end en 2-krone, og så en ordentlig the-ske fuld af det grønne stads.

Jeg elsker guacamole, så den fik ikke for lidt! Kastede mini rullen lige ind i gabet, klar til ultimativ nydelse! – men jeg nåede aldrig at lukke munden for at tygge, før min hals og luftveje snørede sig sammen, og tårerne løb ned at kinderne på mig.

Jeg kunne ikke få luft! Jeg kunne virkelig ikke få luft!! Jeg sprang op og løb ud i køkkenet, hvor jeg spyttede maden ud, men den brændende fornemmelse blev ved. Jeg hev efter vejret! Imens jeg løb rundt i huset og skreg på hjælp og hostede, sad min mand, fuldstændig kold og rolig, og kiggede fra mig og ned på Sushien “Hva’ var det for een du smagte dér? Den tror jeg ikke, jeg har lyst til at smage ?!”

Jeg aner ikke, hvordan jeg overlevede, eller kom til hægterne igen, det kan afsløres det ikke var med min mands hjælp og omsorg at det skete. Ved ikke om det var skuffelse over smagen eller chokket over min hændelse, men handlingslammet var han i hvertfald. Stirrede bare stift ned på de tarvelige sushi-stykker.

Jeg kunne nu, kun halvkvalt, konstatere at Japan og Mexico overhovedet ikke deler fælles interesse for avokado, og at det bestemt ikke var guacamole! Til min store forargelse! Det var wasabi, jeg havde overpyntet min mini rulle med??!!

Og dér mener jeg jo, at der burde være en lovgivning som sagde, at man som minimum skal udlevere en advarsel sammen med maden, eller mærke den med dødningehoved eller andet ‘danger-mærke’, så man ikke slår nybegyndere og andre forsøgskaniner ihjel! Det er da det mindste man kan gøre, ikk’ ?! Ikke alle er født med to træ-pinde i hånden og kender til råstyrken i det grønne wasabi-pasta!

Vi blev ret hurtige enige om, at Sushi var livsfarligt og blev aldrig noget for os! – ikke lige vores favorit!

Et par uger efter ringede en veninde og spurgte, om hun skulle komme forbi med noget sushi. Følte straks, hvordan halsen snørede sig sammen bare ved tanken, og hvordan jeg igen ikke kunne få luft! Bare tanken om min nærdødsoplevelse med wasabi’en, fik mig til at hoste! Jeg fik vist sagt noget i stil med, at jeg ikke brød mig om at sætte livet på spil for en middag!

❤️Pas på hinanden og wasabi’en❤️

De bedste Hilsner Trine Frederikke