@trinefrederikkeInspiration til dating, – og os i leverpostejsforhold – trinefrederikke
Slut fred med dig selv!!!

Inspiration til dating, – og os i leverpostejsforhold

Jeg susede som bekendt afsted til Kirk Rønlers foredrag, “Sådan får du en kæreste“. Fuld af forventninger om at få inspiration til at hive den flygtende gazelle hjem i hulen igen.

– Taget i betragtning, at det er første gang, i de 12 år vi har kendt hinanden, at han har set mig standervissen med en bræk-pose på skødet, er det da fuld forståeligt at oplevelsen kan tangere til det traumatiske for ham, og at han i den anledning får en umanerlig trang til at ta benene på nakken.

Man må sige, den pæne facade krakelerede på det kraftigste, og kan vel egentlig sidestilles med første gang ens partner slipper en vind eller laver ‘bummelum’ med åben dør til wc’et. Jeg forstår sagtens, at manden er dybt chokeret! – men jeg lover, det var heller ikke rart for mig!

img_8126

Først var jeg godt nok med til foredraget om at slutte fred med kroppen ( læs her) og ja! – som nævnt var det lidt af en mavepuster! – og derfor må jeg være ærlig, og sige at jeg ikke magtede mere elendighed; A la ” mænd skal bare have lov til at være mænd” bla bla bla…

Ja ja okay, jeg var jo lidt i underskud på point, efter alverdens eder og forbandelser under hjem-transporten, dér for nogle weekender siden; – okay lad os være ærlige over for hinanden; jeg trængte til nogle seriøse gode råd! Jeg var mildt sagt, temmelig meget i bad-standing.

Men sådan gik det slet ikke! Nej, for ud over at foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke…

Når det kommer til dating, er jeg piv-støvet og møg gammeldaws, og hurtigt kunne jeg konkludere, at jeg er håbløs bagud og latterlig umoderne.

Vi ved alle, hvad tinder er, men da Kirk præsenterede os for et, i øvrigt hylende morsomt indslag om live-tinder, krøllede min mave sig helt sammen, kæft hun er frisk! – men det er langt over mit niveau! – lige nu handler det vist ikke om at swipe, den ene eller anden vej, jeg skal arbejde mere på et match, med ham den flygtende Charmetrold.

Til gengæld var jeg hel vild med ideen om at spille hinanden gode! Fx.: ved at vi kvinder hviler noget mere i vores femininitet, og helt bevidst tar den der stramme nederdel på, på date. – så vi får en anledning til at spille lidt hjælpeløse, og daten får lov at optræde, som en betænksom gentleman, der lige kan hjælpe damen ned i båden, eller over vandløbet, eller hvor hun trænger til en ekstra hånd at holde i. Og hun får tilgengæld muligheden for, helt gratis AT RØRE ved ham, uden det føles akavet! Win win!

img_8119

NOTE TIL MIG – OG ANDRE I LANGE LEVERPOSTEJSFORHOLD!

DETTE GÆLDER IKKE PARFORHOLD MED EN VIS MODENHED BAG SIG!!! – Hvis man har brugt årevis på at overbevise sin mand om, at man, som kvinde kan selv og vil selv, så er der en reel risiko for at ‘man’ (læs: her taler jeg af seriøs erfaring!) kommer til at blomstre og helt slå rødder, der ved havne kanten eller vandløbet! – for manden i denne type forhold går typisk forrest, og SER SIG SIMPELTHEN IKKE TILBAGE. For det har DU JO SELV lært ham, at han IKKE skal… Så står du dér i din stramme nederdel!

Så var der tricket med lige at få slået fast hvilket kærlighedssprog man taler, mange par oplever ofte misforståelser, så det gav jo god mening, at få undersøgt. Simpel test; Google det!

Jeg fik med nød og næppe tvunget en kærlighedssprogtest ned over hovedet på Charmetrolden, og dødsangst for at finde ud af, vi talte forskelligt sprog, for sådan føles det unægteligt ind i mellem, fandt jeg heldigvis til min store glæde ud af, at vi talte samme sprog. – men glæden var kort! – for “anerkende tale” er tydeligvis ikke det samme for en mand, som for en kvinde.

Jeg siger: “Du er god til at hjælpe mig” svaret var: “Nåe…

En anelse slukøret; “Okay, nu skal du sige noget, som jeg er god til?” – Fuld af forventning!

“Øh, Jamen, du er jo god til alt

Samtalen døde dér. Hvorfor? Det var jo anerkende ? Ja Bevares! -men temmelig overfladisk og ikke særlig velovervejet… Gazellen løb videre ud over stepperne…. desperat løb jeg efter, i mens jeg tænkte foredraget igennem, igen og igen, der må da være noget der virker?!

Men så var det, at jeg kom i tanke om Kirks råd om noget hokus pokus med at være i sin egen energi, som gerne måtte veksle mellem feminin og maskinulin, eller hvad det nu var?!

Her kommer nogle af stikordne:

Når man er Feminin: er man lyttende, følsom, indadvendt og afventende..

Når man er Maskulin: er man handlende, målrettet, udadvendt og simpel..

Liiiige der fik jeg altså den fixe ide, at trække mig lidt, og prøve at være mere lyttende. – og så afvente, at han kom til mig, og måske havde noget at sige, i stedet for at jage ham over stok og sten, og skræmme livet af ham, med al min handling. Så kunne det måske tænkes, at han automatisk kom i sin maskuline energi, og meget simpelt søgte målrettet tilbage i hulen…

Er dog i tvivl om hvor længe, jeg skal være afventende?! Det mindes jeg ikke blev nævnt ??

Tålmodighed, er ikke min stærkeste side, men jeg sidder helt stille og venter, med små frø i min udstrakte hånd, ser jeg gazellen ude i horisonten. Han er stoppet med at løbe, er ikke blevet håndtam endnu, men nysgerrigheden er der… nu gælder det bare om at være det blide og kærlige væsen han blev tiltrukket af i første omgang, så han hurtigst muligt glemmer “den grimme side” han har set et glimt af. Størst af alt er kærligheden, – eller er den?! 

alternativt må jeg give det et modigt forsøg, med det der live-tinder…
img_8177

MEN ! – et dejligt Foredrag fyldt med tips og tricks, inspiration og ikke mindst fantastisk sjove og pinlige historier, hvor jeg desværre kunne genkende mig selv i flere af dem, men det gjorde det bare endnu mere sjovt.

Foredraget er for ALLE; kvinder, OG mænd ( der gerne vil forstå kvinder) OG som kan li’ at grine og hygge sig i godt selskab, kan kun varmt anbefales! Læs mere om Kirk:  http://www.kirkronler.dk/

Elsk mens du kan, i morgen kan det være for sent!

– De bedste hilsner, Trine Frederikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut fred med dig selv!!!