Mit livs værste rutsjebane tur!!

Jeg troede ellers, at jeg havde oplevet, hvad der var at opleve, af dårlig domme i div. vandland. – men efter en familietur, i det Franske, hvor vi rundede det populære “Splashworld” må jeg alligevel erkende, jeg havde det værste til gode.

Da jeg var yngre, kunne det ikke blive vildt nok, men med alderen er jeg ( desværre) blevet mere tilbageholdende med at kaste mig ud i halsbrækkende vandrutsjebaner. Nu syntes jeg ganske enkelt ikke det er så sjovt, som det var engang. Min mellemste arving, udtrykte, at det måtte være fordi rutsjebanerne havde ændret sig, siden dengang, hvor jeg syntes det var sjovt. Jeg gav hende ret.

Denne dag kunne jeg knap holde til de få ture i den såkaldte ‘lazy river‘, som ret beset burde kaldes ‘crazy river‘. Det var ren snurretop, der gav både vind i håret og blævrende kinder. Jeg syntes den var vild! Den største udfordring var dog hullet i baderingen. Det føltes som at være en rugbrødsklapser; knækket lige over på midten, og ‘proppet‘ i hullet. De ‘vilde‘ bølge skvulp gjorde, at jeg røg næsten hele vejen igennem, og så sad jeg ellers i spænd dér, med arme og ben strukket op over hovedet, og kunne hverken komme frem eller tilbage. Faktisk kunne jeg ikke en gang signalere til livredderne, at jeg havde brug for hjælp. Halvdelen af dem sad og små sov, og den anden halvdel, vinkede høfligt, men uinteresseret igen. Den mest vågne og entusiastiske af dem alle, havde mere travlt med at lære mig tysk: “Were you from?”

“Denmark…!” fik jeg sagt i forbi farten, “Oh, Guten Tag” råbte han tilbage, med et smil fra ører til ører.

Til min store lettelse, kom mine tre guldklumper mig til undsætning; – troede jeg!

“Eji mor, hva’ laver du dér? Skal vi lige tage en runde mere?” Og uden mulighed for at protestere eller kæmpe i mod, blev jeg hevet, trukket og skubbet igennem, endnu en omgang i den vanvittige flod, stadig med største delen af krop og numse igennem den forfærdelige badering.

Da vi endelig var kommet helskindet igennem, og jeg fik signaleret til pigerne, at nu måtte jeg op ad vandet. Tog de en drastisk fælles beslutning, og ‘vippede‘ ringen. Med det resultat, at baderingen slå en koldbøtte, og væltede hele vejen rundt – nu var numsen op, og hovedet under vand!

Så lå jeg dér med min bacon-stribede popo, og en bikini underdel, der bestemt ikke var g-streng, da jeg tog den på, til alles beskuelse, alt imens jeg kæmpede for at få vejret og redde mit liv.

Pigerne fangede heldigvis hurtig alvoren og greb fat i hver deres legemsdel, en enkelt tog fat i baderingen, og som små fugleunger, der slås for deres første regnorm, hev og trak de i alle retninger! Kors jeg sad fast!

Endelig efter massiv indsats fra ungerne, gav baderingen pludselig efter, og til lyden af en champagne prop, der sprang, blev jeg omsider befriet!

Nu skulle man måske tro, at dét var dagens værste oplevelse, men det var det ikke! Tvært imod, det var intet i forhold til det næste, der skulle overgå mig.

Efter et længere tiltrængt hvil, overmandede pigerne, mig og deres far, og vi blev beordret til en fælles tur i en høj, grøn og gul rutsjebane, hvor man ligger på maven, på en måtte, og alle bliver sendt afsted på een gang. ” BARE SÅ MEGA SEJT!” – efter yngstepigens udsagn i hvertfald. Jeg var noget betænkelig ved ‘ ligge på maven‘ -delen. Da jeg har bikini med snører og erfaringen har lært mig fra tidligere div. udspring, at den ikke sidder synderligt godt fast!

Men jeg udtænkte en strategi for, hvordan jeg kunne ligge på måtten, så overdelen ikke faldt af.

Vi vandrende i noget, der føltes som en uendelighed op ad den ene evighedstrappe, efter den anden, og sluttede ved 8 rør, hvor man skulle ‘kaste‘ sig selv ind i. Første del af røret, var mørklagt, og snurrede rundt og rundt, hvorefter man kom ud i åben luftrum, og knap havde man fået synet igen, før det gik mere eller mindre lodret nedad. Turen tog max 8 sekunder.

Den første ‘mørke del‘ gik egentlig fint, lige indtil det sekund, i slutningen af tunnelen, hvor jeg bemærkede, at bikini-underdelen havde rykket sig mere syd på end godt er. Den dækkede ikke længere mine to hvide balder, og med relativ kort tid at reagere i, og to hænder fuldt beskæftiget med at klamre sig til måtten, var der intet jeg kunne gøre.

Blegfed Bootie til frit udsyn. Værsgo’!

Til min store skræk, ender det så helt galt, forenden af rutsjebanen, hvor vandet nærmest spullede underdelen ned om knæene på mig, og bikinien var rullet så stramt, at jeg ikke ‘bare‘ kunne fikse den hurtigt på plads, igen.

Så alt i mens de andre hurtigt rejste sig, og løb ud til siden, blev jeg liggende på maven, på min måtte, og rodede febrilsk rundt efter mine bikini-trusser. – De var slet ikke samarbejdesvillige!

Min familie og de øvrige tilskuere stod nu og så på en hjælpeløs voksen kvinde ligge på maven i bar røv og fumle. – og det bedste tilbud jeg fik, var om jeg havde brug for en hånd?! – Men det var i sagens natur ikke en mulighed at rejse sig lige dér.

Oven i det kom den stress-faktor, at jeg jo udemærket vidste det næste ‘hold’ allerede var på vej. Så panisk angst for at blive kørt ned, og dø med bar røv, fumlede jeg endnu mere febrilsk med trusserne. En livredderen blev hurtigt opmærksom på ‘ormen‘, dér midt på rutsjebanen, og hun råbte vredt efter mig ‘á le á le!!!‘ Der var ikke meget sympati og medfølelse at hente der.

Min familie var nu så smadret af grin, at de heller ikke var til megen hjælp. Jeg skulle bare væk fra den rutsjebane nu! Så med en sammenrullet bikini underdel, der dækkede ‘som i ingenting’ nede om knæene, og en blå bademåtte viklet om livet som et håndklæde,  forsøgte jeg på bedste vis at redde mig selv fra de næste vilde badegæster, og en vred livredder, ved at lave hækkeløb over de 8 glatte plastikbaner fyldt med vand, og høje kanter. Og selv om jeg under normale omstændigheder ville elske en lille forhindringsbane, så var forhindringerne i dette tilfælde langt over mit niveau.

Jeg kan ikke fortænke nogen i at drage en parallel mellem mig og Obelix ‘doinng the pinquinwalk’. Det var ganske enkelt skrækkeligt!

Jeg kom dog med livet i behold ud af det våde mareridt og en venlig sjæl tilbød endelig at holde måtten som afskærmning, så jeg igen, kunne blive anstændig påklædt.

Og der vil jeg gerne lige indskyde, at det da er imponerende, hvordan en vandrutsjebane kan vende et par trusser nærmest på vrangen, selv om de stadig bliver siddende på?! Der burde være regler for den slags?!

Der stod godt nok ved indgangen at nøgenbadning var forbudt, det undrede mig, men virkede som en relativ nem regel at overholde. Det viste sig dog at være svære end først antaget!

Jeg overlevede heldigvis, men er mere bekymret for de franske lokale stakler, de virkede noget skræmte ved synet af den rød-stribet ‘danish bacon’ på flugt.

Rigtig god sommer! – Pas på Jer selv og hinanden, særligt i vandland. De bedste hilsner, Trine Frederikke

PS. Jeg skal beklage det sparsomme antal fotos, jeg er sikker på I forstår, at der ikke var efterladt meget overskud til dokumentation af hændelserne.