Kvindernes internationale svømmedag!

Denne smukke frostklare morgen, sneg jeg mig søvndøsigt afsted i min lille elskede Græskar-karet til en omgang stille og rolig morgensvømning.

Iklædt nattøj og panda-øjne ( læs: daggammel mascara, jeg glemte at fjerne i aftes inden jeg væltede omkuld på Divaneseren) tog jeg afsted med en forventning om at møde de sædvanlige 10-12 morgenfriske m/k pensionister.

Nu hvor jeg endelig er blevet optaget som et fast medlem af de sædvanlige morgensvømmere, passer det mig glimrende med rutiner som; faste pladser og ingen sniksnak under bruseren. Og de få, der normalt hænger ud på bassinkanten med en kop kaffe taler så lavmælt at det ikke generer os andre. En rigtig behagelig oplevelse.

Men denne morgen skulle blive alt andet end behagelig. Der er åbenbart så mange mærkedage, at jeg fuldstændig havde overset at det netop i dag, tilsyneladende er “Kvindernes internationale svømmedag”

Jeg blev til min store ærgerelse mødt af ikke mindre end 20 frodige morgenfriske damer, som allerede var i fuld gang, da jeg i mit svømme-outfit, kold og våd, måtte konstatere;  fuld-balje. Hvad gør man så?!

Det skulle senere vise sig, at en stakkels enlig hane havde forvildet sig ind i hønsegården, bevares, i vandet, iklædt badehætte og svømmebriller, er alle jo ens, og hans badehætte var trukket, forståeligt nok, laaaangt ned om ørene.

ALLE VEGNE var der en løssluppen stemning og en højlydt kaglen af muntre lattermilde kvinder, uden tvivl de hyggede sig; på bassinkanten, i vandet, og formentlig også under vandet, men kors for en larm kl 07.00, der var ikke skyggen af rolig Zen-stemning!

Som sild i en tønde, argh det hedder det vel næppe i dette tilfælde; som sild i en balje, forsøgte jeg, at skrue mig ned et sted, hvor det var muligt at få overstået de sædvanlige 1000m! Vandet var mere uroligt end på vestkysten, og dannede hurtigt rammerne for en realistisk træning i åben hav, hvilket man selvfølgelig ikke skal underkende værdien af; det var godt nok voldsomt! Dagens træning bestod ganske enkelt i at overleve!

Og det er jo ikke fordi jeg som sådan falder uden for dagens målgruppe, jeg er unægteligt en kvinde, der med jævne mellemrum tager mig en dukkert, og som under normale omstændigheder ikke har noget i mod at sludre lidt, men her hører den umiddelbare lighed vist også op.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan disse dejlige damer formåede at holde sig flydende i det urolige vand.- om det var deres fedtprocent eller luften i lungerne, det skal jeg ikke kunne sige, og der var i hvertfald noget at leve op tiL, skal jeg da lige love for!

Jeg kæmpede! Gjorde mit aller bedste for at holde hovedet ovenvande, når de øvrige svømmere passerede! Mere end én gang overvejede jeg muligheden for at havde overset et skilt med ensretning, for uanset hvilken vej jeg svømmede var der skumsprøjt og stærk modstand i vandet. Jeg gurglede mig igennem 40 baner, og priste mig lykkelig for at det trods alt kun var 30 minutter, heldigvis!

Normalt ville jeg variere min træning mellem brystsvømning og rygcrawl, men som tidligere beskrevet i et andet indlæg, kan mit indre kompas sætte periodisk ud, når jeg vender rundt på skjoldet. Så for alle skyld, er det vigtigt at jeg trods alt kan følge en lige linje i loftet og navigere efter. – men dette urolige ‘hav’ gjorde det umuligt at fokusere på noget som helst, så jeg måtte simpelthen droppe det. Vil så nødigt være skyld i dårlig stemning i dette fine selskab.

Sjældent er jeg kommet op fra vandet og hjem så hurtigt som idag. Men tilbage på divaneseren, hvor alt ånder fred og idyl, er det ❤️ magic monday ❤️

Håber ikke der er flere mærke-dage jeg har overset!

Glædelig Kvindernes Internationale Svømmedag!

De bedste Hilsner, Trine Frederikke