Slut fred med dig selv!!!

For godt en uge siden var jeg til foredrag med Kirk Rønler, se mere om foredraget her:

http://www.kirkronler.dk/foredragslutfredmeddinkrop

Faktisk afholdte hun to foredrag samme aften, min anmeldelse af andet foredrag , sådan får du en kæreste, kommer senere…

Den korte version: Se at komme at sted, det er sjovt, stærkt, inspirerede og rørende!

Jeg har valgt at ta Jer lidt længere ind i MIN oplevelse, der hvor det måske blir lidt mere sårbart og ømt!

Som jeg nævnte i mit indlæg Kære Krop havde jeg pludselig ret meget brug for at slutte fred med min krop, men da det så var gjort, så var der kun skepsis til overs for det kommende foredrag, og jeg var temlig kæphøj på forhånd! For jeg har nemlig INGEN problemer med min krop, skulle jeg hilse at sige! Jeg har forlængst accepteret mit spejlbillede, og er faktisk begyndt at sætte pris på det jeg ser!

Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet!”

Før foredraget var min største bekymring mest tøjet, hvilket tøj skal man have på til den type foredrag? Hva med snacks? Er det lige som biografen ? Jeg var til foredrag med Daniel Rye (I ved ham Danskeren, der har været gidsel i Syren) og der virkede det på en eller anden måde upassende at side og gnaske popcorn?! Og hvis dette foredrag var kalorie tælling og mad-tips, så var det måske heller ikke stedet, at spise usunde mellemmåltider?! Det skulle senere vise sig at være ALT andet end kostråd og trænings tips!

– Men Som nævnt! Jeg var så kæp høj og fordomsfuld! Lige indtil jeg ikke kunne finde en p-plads i indre København, og heller ikke kunne finde lokalet med Kirk og hendes publikum. Og derfor i naturligvis, kom virkelig meget for sent!

Hvis jeg havde håbet på at snige den ind ad bagdøren, og gemme mig på bageste række under min kasket, tog jeg grueligt fejl!!!

Kirk var så elskværdig, at råbe mit navn højt ud på hele Vesterbro, og derefter råbte alle foredrags-gæsterne i kor: “HEJ TRINE FREDERIKKE!!!” Og jeg fik anvist en plads midt i det hele, selvfølgelig!

Jeg var meget rørt og beæret over den varme modtagelse, læs: pisse flov og faktisk meget pinlig berørt, men nu hvor jeg var landet, alle alligevel vidste hvem jeg var, kunne jeg lige så godt blive og lytte med.

Kirk begyndte at fortælle, og ikke langt inde i fortællingen, drev jeg væk i mit eget tankemylder; det var min historie, hun stod dér og plaprede ud med; Havde bare lyst til at grave mig, var bange for at nogen kunne se, hvor meget det påvirkede mig. Jeg hader at få rodet op i den gamle suppedas; det som jeg forlængst har lagt låg på, – eller det troede jeg i hvertfald…

Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temlig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?! “

Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!

Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.

Hun sagde på et tidspunkt “Ta lige 2 minutter, og Spørg dig selv; hvad var din overlevelses strategi, da du var barn, og har du taget den med dig?” Det var for mig en ren mavepuster!

Pudsigt nok er denne periode, i min egen personlige udvikling, der hvor det handler rigtig meget om skyggesider og skam. Jeg har nogle knuder, som jeg ikke kan løse. – Og selv om jeg får rigtig meget hjælp forskellige steder fra, til denne udvikling, så var det alligevel Kirks ord der tændte lyset for mig! Jeg fik en ren aha-oplevelse!

Hvilket mønster har vi taget med os? Måske noget der var hensigtsmæssigt, da man var barn, men som absolut ikke er det mere…

Hylede hele vejen hjem, jeg var jo afsløret, Kirk havde brudt igennem min facade, men hvorfor er det slemt at blive afsløret??! Tænk nu hvis nogen skulle opdage, at man ikke er så stor og stærk som de tror, tænk hvis jeg blir afsløret i at have en svag side, eller i værste fald at være hel menneskelig?! Ja, det’ ikke sjov! – men dybest var det jo slet ikke kroppen, der skulle sluttes fred med, det var slut fred med dig selv! At græde er at give slip…

Hvorfor så tage med?! – fordi sandheden kan gøre ondt, hvis vi ikke får den bearbejdet. HUSK på, vi kun kan ændre de problemer vi erkender! Kirk var for mig spot on! Jeg har i hvertfald noget, jeg skal hjem og øve på!

“Jamen, Hvorfor ska jeg ta med, hvis man får det dårligt af det??”

Man får det ikke dårligt! Du får en god fortælling, som i bedste fald sætter skub i din egen! Tak Kirk!