Møg So!

I kender det sikkert godt!

Det er en ganske almindelig, grå tarvelig tirsdag, og det har været en virkelig virkelig lang og trættende dag! Poserne under øjnene, får indkøbsposerne fra netto, til at ligne små goodie bags fra Matas!

Programmet er uoverskueligt langt, før jeg kan kaste mig i divaneser-uniformen, ( læs: natbukser og mandens t-shirt) Tre arvinger skal fodres af, madpakker smøres, vasketøjet sættes over, plus det løse! Og det løse, skal man ikke undervurdere! Det er ofte dét, der stjæler al ens tid?!

Alle er trætte og netop denne dag, opstår der eksplosioner, hver gang børnene får kontakt! Det er ulideligt! Særligt vores yngste er hel på tværs! Det er som om nogen, har udstyret hende med den fulde udgave af ” sådan fører du krig!”

Man skulle måske ikke tro det, men Denne kønne, blonde og blå-øjet lille elskling, kan simpelthen forvandle sig til en satan af den anden verden, med djævlehorn, tre-fork og lyn i øjnene. Jeg lyver ikke?!

Den klassiske : ” Hvorfor er det altid mig?!” , ” jeg gjorde ikke noget?!” Og den selektive hørelse, der er svinger lige så meget som Telias mobil-net! Hun kan virkelig være uden for pædagogisk rækkevidde! – denne eftermiddag er absolut ingen undtagelse, og jeg er løbet tør for “jeg-har-super-meget-overskud-så-nu-skal-jeg-se-og-høre-dig-på-dine-præmisser-gloser”…

Tilde var på det tidspunkt 6 år, og var lige begyndt at børnestave. Kort fortalt, staver børnene simpelthen ordene, som de hører dem!

Jeg hjalp Tilde med madpakkerne, og selv om det forløb nogen lunde, godt nok under krigslignende tilstande, i et Mix af forsvar, angreb, strejke og demonstration, så kom vi da begge hel skindet igennem projektet.
Vi brugte det sidste mørke pålægschokolade, og jeg ber pænt Tilde om at skrive det på indkøbssedlen.

Kort efter, sker der endnu et sammenstød, imellem Tilde, og de andre to krigere.

Nu havde mor fået nok! “Alle går på hver deres værelser til der er aftensmad, NU!”

Ja ja ved det godt, I behøver ikke minde mig om familie ekspert, Lola Jensens, teorier og koncepter! Jeg ved godt, det ikke var særlig pædagogisk korrekt, men sådan blev det.

Jeg åndede lettede op, pyh! Ro til at lave maden. Til min store ærgrelse, opdager jeg, at vi er ved at løbe tør for mælk, og vil skrive det på indkøbssedlen. Jeg kan ikke finde den seddel, jeg var startet på tidligere, men finder hurtigt en anden blok, der lå på køkkenbordet. – men så det at jeg opdager, en ‘lille’ hilsen fra een af børnene, skrevet med flotte store bogstaver på blokken! Kan mærke vreden stige fra 0 til 100 på et splitsekund!

” MØG SO” ??!!

Jeg røg lige op i det røde felt! Blev rasende! Hvad fanden bilder de sig ind?! Har jeg ikke altid sagt, at man skal opfører sig ordentlig?!

Råbte efter ungerne: “TØØØSER!!!!”

Altså det kan jeg lige så godt sige med det samme, jeg er super streng, hvad angår disciplin og almen dannelse, ingen ! Absolut ingen, skal kalde mig “møg so” uanset, hvor ret eller rimeligt, det var at blive smidt på værelset! Og i hvertfald ikke skrive det bag min ryg!

Ungerne kom hurtige som tre små lyn, stillede op, nærmest på geled. De kender tonen i mit kald, og vidste, at det ikke var godt!

“HVEM HAR SKREVET MØG SO PÅ DEN SEDDEL?!”

Som Rip, Rap og Rup stod de og så meget artige ud.

Den store stivnede! Rystede på hovedet, den var ikke Go, det vidste hun godt, og blev helt bleg.

Den mellemste kiggede ned i jorden, mens hun trådte sig selv over tæerne og hviskede “ det var altså ikk mig”

Den mindste kiggede på mig, med de største, og smukkeste blå øjne, en tåre trængte sig på…

” jamen mor, du sagde, jeg skulle skrive mørk chokolade på sedlen??”

Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg skrumpede ind og blev meget lille, og flov, og faktisk blev en hel værdig udgave af flovmand fra De 7 små dværge. Kunne ha’ sunket i jorden, smelte som en is-tap på en varm forårsdag! Tror faktisk jeg gik fra en solid str 39 til en meget lille str 20!

Mit hjerte smeltede fuldstændig, og alle fik herefter et kys, et kram og en gedigen undskyldning!!!

❤️Pas på hinanden ❤️ De bedste hilsner

Trine Frederikke