Livet i cølibat.

Livet i ufrivillig cølibat, som moden og voksen kvinde, er ikke altid lige nemt. Siden jeg havnede i en situation, hvor jeg pludselig stod uden fast partner, har jeg haft forskellige udfordringer! Jeg vil dele nogle af mine tanker med jer her.

Jeg er ikke lige frem typen, der kaster mig i grams på den første og den bedste, desværre, kan jeg ind i mellem tænke! Og slet ikke netdating! Det er bare ikke en mulighed! Det er jeg AL for genert til! Så den mulighed er lukket før den er afprøvet, det er ikke vejen frem for mig!

Selv om det nemmeste måske havde været bare at koble hjernen fra, og hoppe på nettet og give den fuld gas på fis og ballade, så er det bare for grænseoverskridende. Altså det der med at skulle sælge sig selv som om man er en vare, og fremhæve sine gode og dårlige sider, armen altså, det magter jeg bare ikke! Flere veninder har forsøgt at lokke mig til at lave en profil, men hver gang vi når til supplerende tekst, så ryger hele formålet, når jeg får skrevet: ” Små hysterisk og vanvittig kvinde med hjerneskade, et dusin børn og dyr, og et ton af dårlige vaner og manere søger en mand der hverken er omklamrende eller egoistisk, eller urmand eller metrosexuel, og selvfølgelig god til børn og dyr, bare ikke mine! Han skal være mega romantisk på en ikke særlig romantisk måde.” Mine veninder har forlængst opgivet, sådan finder du dig aldrig en mand ?! Næ, måske ikke. Jeg tror nu også mere på netværk i denne sammenhæng!

JEG betragter min krop som et helligt tempel, og passer godt på mig selv. Så derfor er det også kun særligt udvalgte, der har klaret både tests, og div. prøvelser, der får adgang til netop den ekslusive elskovshule, I ved, lidt a la eventyrene, hvor ridderen skal bekæmpe ildsprudlende drager og onde hekse for at få lov at kysse prinsessen til sidst, sådan er det bare! Man skal værne om sine værdier, og en mulig partner skal altså gøre sig fortjent til den slags, hos mig! – Men visse dage tænker jeg, at det måske kan blive nødvendigt at slække lidt på kravene, bare lidt?

Der er fx ingen PRINSER, der endnu har været i stand til at indfange en Hvid Enhjørning med regnbue-farvet man og hale til mig, eller nedkæmpe den Ildsprudlende Grønne Drage og bringe mig et bevis herpå. Og sågar Heksen, lever da også i bedste velgående??!! Siger det bare!

Til gengæld har jeg kysset mange frøer, enkelte tudser, uden held, men som min onkel  sagde fornyligt til mig “Kys kun frøer med en guldkrone” og det råd kom sgu en anelse sent ?! Jeg havde tydeligvis misforstået kys frøen, fuldstændig!

Kun én enkelt frø har vist sig at være en prins, men selv eventyrene er blevet mere moderne og før jeg vidste af det, var fortryllelsen igen ophævet, og prinsen var ikke længere en prins, hvad han så var, skal jeg spare jeres sarte øre for. Lad mig bare sige kort, jeg kysser ikke længere frøer! Den idé er død! Jeg må altså sætte min lid til at prinsen, den kommende konge af af mit kongerige, kan hæve sværdet fra stenen, og bevise sig som en værdig ridder i stedet for.

Jeg er jo lidt typen, der faktisk går lidt i panik, låser mig inde og ruller gardinet ned, hvis en fremmed af det modsatte køn tillader sig at sige “Hej” eller sender et lidt for charmerende smil. jeg ved ikke hvad det er, jeg kan bare ikke rigtig rumme det! Somme tider ville jeg ønske, jeg bar Burka, så kan man ligesom observere uden at blive observeret, bevares, ved da godt man ville tiltrække sig en vis form for opmærksomhed alligevel, men ingen kan jo se, hvem det er, der er den opmærksomheds-søgende!

Al det smiger og begejstring, er bare lidt for meget og alt for grænseoverskridende til mig, og jeg rødmer hel vildt, ved aldrig helt, hvor jeg skal gøre af mig selv! Jeg har altid haft svært ved at tage i mod komplimenter! Så stikker jeg af og gemmer mig; en bly viol, en skræmt mus, jeg ved det ikke, rusten i det frie liv i hvertfald!

Og med netop den opførsel, er det sgu ikke helt nemt at komme ud på det åbne kødmarked, hvor de fleste møder starter med et Hej eller et smil.

I mellemtiden er der gået lang tid, uden erotisk lagen-gymnastik, faktisk så lang tid, at jeg er begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet ved, hvordan man gør, hvis det kom til stykket ?!

Nogen gange tænker jeg på min ‘elskovshule’ som et forladt spøgelseshus! Sådan et rigtig mørkt og dunkelt et, med spindelvæv, edderkopper, støv og skadedyr fra gulv til loft?! Jeg har faktisk overvejet at tilkalde skadedyrsbekæmperne, men lægen har forsikret mig, at jeg intet fejler, han nævnte noget med, at det var mentalt, det var galt, hvad han så end mener med det ?!!

Tror i øvrigt også, at jeg er groet helt sammen, dernede i den forbudte-zone?! Jeg må blankt indrømme, jeg aner det ikke, for jeg har ikke haft grund til at kigge syd på længe. Men jeg kom nu alligevel til at tænke i morges, hvad er værst; hårene på benene eller ukrudtet i det forbudte område?? Har i øvrigt hørt det er nyeste mode at gå økologisk, og det ville jo unægtelig spare mig for en del arbejde! Men der er trods alt sommer og bikini sæson på vej, lige rundt om hjørnet, forhåbentlig da ?! Så noget MÅ gøres single-status eller ej!!

Når man ikke sådan har haft grund til at gøre sig i stand i en lang, altså meget lang periode, kan man godt glemme almen vedligeholdelse lidt, ikke at forveksle med hygiejne! – men så kom jeg frem til det var mere shorts sæson end bikini sæson, og så valgte jeg altså at sætte arbejdskraften ind der, hvor jeg syntes det gav mest mening, her og nu. Men hold nu kæft det var hårdt arbejde! Flere gange undervejs måtte jeg overveje brugen af mit værktøj; skraber, voks eller hækkesaks?!  Overvejede flere gange muligheden for at bestille en form for assistance til den type istandsættelse! Ligesom man ringer til kloakmesteren for at få renset rørene? Eller havemanden for at få ordnet hæk og ukrudt, eller hvad med vinduespudseren? Måske han kunne være behjælpelig med at pudse og polere ?! Noget måtte gøres og selv om round-up var med i overvejelserne, virkede det alligevel ikke rigtig som en mulighed! Jeg skal spare Jer for flere detaljer!

Nå, men altså guderne skal vide det ikke var hel smertefrit, opgaven blev trods alt udført, og de små pusselanker endte endda med at blive fine og bløde, nogen gange er det altså en fordel med korte ben! Det er sjældent! – men i dette tilfælde var det ganske udmærket, jeg havde ikke haft energi til en centimeter mere! Og jeg priser mig endnu mere lykkelig for at det var benene jeg valgte at gå i krig med i stedet for den forbudte zone!

Glædede varede dog kort! Da det gik op for mig, at de fine glatte ben var urimelig blege! Faktisk mere gennemsigtige end indlandsisen! Kors!

Det er godt der ikke er en date lige rundt om hjørnet, for solbadning og jævnlig vedligeholdelse af de stænger, Ja! – det magter jeg simpelthen ikke!

Det er sgu for omstændigt til mig!

❤️ Husk livet er en gave og pas på hinanden ❤️
De Bedste Hilsner Trine Frederikke