D. 33. år, er en 1/3 del på vej til 100.

Imens I går amok på min væg, ( tak for det, I er for vilde !! ) Har jeg skrevet mine tanker ned, omkring det at blive ældre.

Blev vækket i morges til lyden af det skønneste lille pigekor, og en enkelt bas-stemme, det lød dejligt! Næsten for dejligt! På et split sekund blev jeg ramt af panik! Der var bælg ravne mørkt, der var trangt, og jeg kunne ikke bevæge mig! Jeg lyttede efter orgel-musik! Tænk, hvis de var ved at begrave mig levende! Jeg så avis overskrifterne for mig “33 årig sov ind på sin fødselsdag!” Jeg var rædselsslagen! Det har altid været min største frygt at blive begravet levende! Og ikke destomindre var det jo tydeligvis det, der var ved at ske nu! Stadig ingen orgel-spil! “Luk mig ud! Luk mig ud! Jeg er ikke død endnu!!”

Det viste sig, at være en mindre misforståelse! Jeg er en af dem som har investeret i en dobbelt dyne fra IKEA, 220x220cm, og det hænder indimellem, at jeg får viklet mig selv fuldstændig ind i den dyne. Nogen gange er jeg vågnet til følelsen af, at være bundet til et træ, og vente på middagen hos kannibalerne i regnskoven. -Og det er mig, der er middagen!
Dét i sig selv er angstfremkaldende at vågne til, men i dag var der sang! – og det forbinder jeg normalt med noget godt! – men det var bare som om, at der var noget dommedagsstemning over, den måde børnene stod stille bøjet ind over mig, og holdt deres flag, som et Lucia lys. Heldigvis blev jeg hurtigt befriet fra min omklamrende dyne, og så var dagen lige som i gang.

I fredags var jeg som bekendt, på SOHO i Holbæk, udemærket voksen-sted, hvor gennemsnitsalderen er langt over 35år. Jeg må indrømme, jeg blev sgu lidt små fornærmet, når jeg for 17. år i streg, stadig skal vise ID, og mine veninder, går lige ind. En dag skal jeg lære at tá det som et kompliment, men jeg har bare ALTID skulle vise ID på in-stederne, det er som om, jeg aldrig rigtig er blevet voksen på det punkt!
Jeg vil så sige, at da jeg så aftenens gæster i baren og på dansegulvet, forstod jeg pludselig bedre. Vagterne har vel egentlig et vis ansvar for de unge mennesker, de lukker ind. Det går jo ikke, at de falder i grams på det desperate grå guld, der havde forvildet sig i byen netop denne aften! Og det gælder gråt-guld af begge køn!

Jeg læste den anden dag, at det er trenden lige nu, at ældre kvinder kaster sig over yngre mænd, da mænd på deres egen alder er for kedelige! Og de unge knægte nyder tydeligvis godt af de erfarne kvinder, også på SOHO!

Kan I huske den gang man var lille og ville dø for en vitamin pille med jordbærsmag? Lige nu ville jeg dø, for at undgå at æde alverdens kosttilskud! Ca 8 piller hver morgen blir det til! ” jamen kan du ikke bare lade være med at spise dem?!” Jo, det kunne jeg måske nok, men jeg tør ikke! Jeg æder piller for hud, hår, led, sind og kommunikation. Jeg tør slet, slet ikke tænke på, hvordan min hverdag så ud, hvis jeg ikke åd dem!

Tá nu fx pillen mod PMS! Ja! Den er sgu god nok! Pillen, der skal dæmpe, de hysteriske anfald som stiger i graderne alt efter, hvor i min cyklus, vi befinder os! Jo, men det er jo kun een pille! Siger I. Ja, måske, men for at optimere effekten af den pille, anbefaler man så D-vitamin, for at styrke kommunikationen. Hvem vil miste evnen til at kommunikere ?! Nej vel?! Det er det, jeg siger! Jeg tør ikke la’ vær’! Og siden jeg har ondt i både led og lemmer og har dårligt hjerte, så er der selvfølgelig også piller for den slags. Hvis folk spørg mig, hvad jeg har fået til morgenmad, svarer jeg, varieret kost!

Så var der, den lille dreng i Netto.

Vi stod i køen, han sammen med sin far bagved mig. “her lugter af tis?!” Og pludselig står jeg der, og sveder som en gris! Jeg ved, der var en egentlig risiko for, at det var mig der lugtede. Jeg havde sjattet lidt i trussen nede ved remuladen, idet den unge medarbejder kom susende rundt om hjørnet med sin pallevogn! Det er også noget, der er kommet med alderen, før var jeg en hårdkogt negl, når det galt gys og gru, nu er jeg et omvandrende nervevrag?!

Jeg blev simpelthen så forskrækket, da jeg stod der ved remuladen, i mine egne tanker. Sov måske endda lidt. Og ja! Så ka det da godt være at jeg kom til at dryppe lidt! – Men siden, hvornår er vores børn blevet udstyret med supersanser ?! Faren svarede med et smil på læben, til min store lettelse: ” Jeg tror det er hest, du kan lugte” Hvorefter jeg kigger ned af mig selv, og kan konstatere, at jeg har ridetøj på! Pyh ! Ingen børn med supersanser! Nu kom næste problem bare. Pludselig blev jeg overvældet af en massiv Tom-hjerne, blev simpelthen i tvivl om jeg HAVDE været ude at ride, eller om jeg var på vej ud for at ride.

– men som køen flyttede sig langsomt kunne jeg mærke spændinger i mine lår og balder, og konkludede derfor at turen gik hjemad. Kort efter ringede min ridemakker ” hvor blir du af?!”
Spændingerne i kroppen stammede altså ikke fra en ridetur, men fra løbeturen dagen før, som jeg også havde glemt alt om!

De bedste hilsner Trine Frederikke

❤️Pas på hinanden ❤️